4 ting, der får dig til at overspise

Føler du dig ofte oppustet, stopmæt og utilpas efter et måltid? Måske skyldes det, at du overspiser. Tjek disse fire ting, som påvirker tallet på badevægten

© Wenn.com

Føler du dig også ofte oppustet, stopmæt og utilpas efter et måltid? Måske skyldes det, at du overspiser. Tjek bare disse fire ting, som både gør dig utilpas OG får dig til at tage på i vægt.

Du springer morgenmaden over

Det kan umiddelbart virke som en god idé, hvis du gerne vil skippe de ekstra kalorier, der kommer indenbords ved morgenmaden. Men udover at føle dig utilpas og sulten, vil din krop også automatisk få lyst til endnu mere mad, når du skal spise frokost. Du får det altså både dårligt OG kommer til at indtage for mange kalorier.

Du spiser foran fjernsynet

Du har måske allerede hørt om det. Men hvis du spiser foran fjernsynet eller computeren, vil du højst sandsynligt komme til at indtage mange flere kalorier, end du reelt har brug for. Når ikke du er fokuseret på din mad, kommer du til at spise meget mere, end din mave egentlig efterspørger. Og så bliver du altså oppustet og får ondt i maven.

Du spiser, når du er tørstig

Mange mennesker tror fejlagtigt, de er sultne, selvom de i virkeligheden bare er tørstige. Og det kan faktisk være virkelig svært at skelne. Prøv at drikke en masse vand og vent 20-30 minutter. Hvis du stadig er sulten, er den god nok.

Du spiser som din partner

Det kan være svært ikke at indtage lige så meget som dem, man spiser sammen med. Men prøv at mærke efter, om du egentlig er mæt. Dit partner har måske brug for meget mere mad for at stille sulten, mens samme mængde gør dig oppustet.