4 tips, der gør dig sund i krop og sind
Nogle gange skal der slet ikke så meget til. Costumes skønhedsredaktør, Anne Mønsted, har fundet 4 tricks til mere velvære i hverdagen
AfSundhed i hverdagen behøver ikke at handle om kost og motion.
Drik mælk med bedre samvittighed, sov som en prinsesse, forkæl din krop med en forårsrengøring, og giv sin altan en makeover – det vil med sikkerhed give mere velvære i hverdagen.

1. Alt er muuuuhligt
Hvis du går op i økologi og dyrevelfærd, er der god grund til at skifte til Løgismoses mejeriserie Smagen af frihed. De har lanceret en række produkter, der foruden at være økologiske kan bryste sig af mærket Dyrenes Beskyttelse anbefaler. Mærket stiller store krav til dyrevelfærden, så køerne får mere plads til at gå og hygge sig blandt markens vilde blomster, og du sikrer dig en ren og mælkehvid samvittighed.
Økologisk minimælk, Løgismose 10 kr. (forhandles hos Netto)

2. Silkedrømme
Udskift den forvaskede T-shirt, du sover i, med en elegant silkekjole fra Sleeper, der føles fantastisk på huden og med garanti optimerer din skønhedssøvn. Stilen er 90’er-inspireret, og du kan vælge mellem sort, blå, grøn eller vores favorit: den nudefarvede sag i farven Blush Carrie. Tag en T-shirt under om morgenen, så kan du sagtens rende til bageren, uden at nogen vil kigge mærkeligt.

3. Forårsrengøring
Lysere dage betyder tid til at få pudset den vintertrætte krop, for pludselig skal der vises mere hud. Hos Line Friis på Østerbro i København har de udviklet en ny behandling, der gør din hud levende igen. Ansigtet peeles, masseres og pakkes ind i adskillige kure, mens fødderne tørbørstes og smøres ind i dejligt, varmt mangosmør.

4. Spiselig altankasse
Hos Greenify vil de gøre byen grønnere. Derfor kan du på deres hjemmeside, Greenify.dk, sammensætte din egen virtuelle altankasse og få den leveret lige til døren – helt friskplantet. Eller du kan tegne deres nye altankasseabon- nement, hvor du tre gange om året modtager en altankasse med årstidens fyld.
