6 måder at bevare roen på

Sådan finder du energi og indre styrke i det mørke efterår

3. november 2014 af Melissa Brangstrup

Det er november, og det føles allerede som om, at sol, sommer, ferie og strand er evigheder siden. Dagene er blevet kortere, morgenerne mørkere, vejret koldere og vi forsøger at få vores energi til at gå op med både arbejde og hverdagens rutiner.

Der er stadig to måneder til næste ferie, og det er som regel nu, at vi begynder at føle os trætte, slidte og stressede. Vi kan dog heldigvis selv gøre noget, for at holde hovedet rolig og fattet, og disse seks tips vil hjælpe dig godt på vej.

1. Opbyg din indre styrke
Vær dig selv. Fokusér på personlig integritet og husk altid at handle med venlighed. Forpligt dig til dine daglige ritualer såsom uddannelse (dette vil lede din energi i en positiv retning) og praktisér yoga, så du derved kan holde dig selv cool og fattet i udfordrende situationer.

2. Dyrk din balance
Balance er i dag nærmest blevet til et mytisk ord, som alle har deres egen opfattelse af, men som ingen egentlig helt rigtigt ved, hvad er eller hvordan man opnår. Spørg dig selv, hvad en sund balance mellem arbejde, relationer, afslapning, udvikling, fitness og selvudfoldelse er for dig og skriv det ned - det gør det lettere at prøve at leve derefter.

3. Find lethed
Er der en person på arbejdet, der stresser dig? Et familiemedlem der belaster dig? Eller en veninde der irriterer dig? Tag et skridt tilbage og bemærk om du reagerer på det eller ej. Kan du holde dig selv cool og handle med ærlighed og integritet, eller skal du reagerer på det?

4. Lær at acceptere
En af mine yndlingsforfattere, Eckhart Tolle, sagde, “Accepter dit liv, eller ændr det. Enhver anden holdning er sindssyg”. Ændr hvad du kan ændre og acceptér det, du ikke kan ændre. Du kommer ikke til at være i stand til at ændre en person, der ikke ønsker at blive ændret, eller en situation der simpelthen ikke kan ændres. Stop derfor med at bruge energi på ting, der ikke kan eller vil ændres og brug i stedet din drivende og positive energi på ting, der vil og kan ændre og udvikle sig.

5. Vær god og givende
Jeg er personligt af den overbevisning, at den fedeste gave, du kan give nogen, er din tid og godhed. Se, om du kan øve tålmodighed og venlighed med de mennesker, der er tættest på dig. Alle oplever kamp og uro til tider, så hvis nogen reagerer voldsomt overfor dig på grund af den mindste ting, så lad være med at tage det personligt og flygte fra situationen - husk i stedet på, at også de kæmper med deres ting i hverdagen og kan have brug for nogle søde ord og en hjælpende hånd.

6. Vis taknemmelighed
Hver morgen skal du prøve at starte din dag med taknemmelighed og bogstaveligt talt tælle dine velsignelser - hvadenten du stadig ligger i sengen, børster tænder eller drikker din kaffe. Fokusér på alle de ting, du er glad for i livet, store som små. Det siges, at taknemmelighed bliver belønnet, så er det ikke værd at prøve?

Melissa Brangstrup er yogainstruktør og kostvejleder, og hver lørdag vil hun her på Costume guide dig til en sund krop og et stærkt sind. Læs mere om Melissa Brangstrup her.

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...