
Bliv skøn ved hjælp af din fordøjelse
Forskning viser at din fordøjelse har stor effekt på din huds udseende, og derfor giver vi dig de fem bedste råd til en sund mave
Af — 08. september 2017Det er nok de færreste, der er klar over, præcis hvor meget betydning dine tarmes velbefindende har på udseendet af din hud.
Er der problemer med din fordøjelse, vil det nemlig komme til udtryk i ansigtet i form af rødme og urenheder. Derfor har skønhedsbranchen på det seneste fået øjnene op for din fordøjelse og for mælkesyrebakteriernes gode effekt på både tarme og ansigtshud.
Og budskabet er klart: Vil du have smuk hud, skal du have styr på din fordøjelse. Derfor giver vi dig her fem gode råd, som vil skabe balance i din mave – og dermed også i din hud.
1. Drik masser af vand
Dine tarme har brug for vand for at fungere ordentligt. Derfor skal du drikke mindst to liter vand om dagen, gerne op til tre, for at dine tarme skal kunne fungere optimalt. Det vil gøre det meget lettere for tarmene at komme af med kroppens affaldsstoffer, som dermed vil forlade kroppen istedet for at komme til udtryk i dit ansigt i form af rødmen eller urenheder.
2. Spis rigeligt med fiber
Fiber renser ud i tarmene og giver maven noget at arbejde med. Avocado, bær, kokus, figner og bønnespier er rige på fibre, og du kan bare spise løs, fordi en kvinde i alderen 19 til 50 år skal gerne have 25 gram fiber hver eneste dag for at sikre sig en sund mavefunktion.
3. Husk citronen
Forskning viser, at citronens høje indhold af C-vitamin gør den rig på antioxidanter, hvilket er særligt godt for din tarms tilstand.
Start derfor dagen på den bedste måde for dig selv, din tarm og din hud ved at drikke et glas varmt vand med presset citron i hver morgen.