
Dem, der aldrig bliver forkølede, har disse 7 ting tilfælles
Slip for den halvårlige snue og sygdom. Vi har samlet syv suveræne tips, som kan holde dig rask året rundt
AfDer er mange gode ting ved efteråret. Bladene på træerne skifter farve, det er tid til bløde sweatre og man kan blive hjemme og se Netflix med god samvittighed.
Desværre er efteråret også højsæson for forkølelse, men du kan selv gøre meget for at slippe for sygdom. Få et overblik over syv ting, du kan gøre allerede i dag, som vil styrke dit immunforsvar.
Husk at slappe af
Hvis du gerne vil undgå forkølelse, skal du være god til at give både krop og sind ro. Når du er for presset eller stresset gennem længere tid, går det nemlig ud over dit immunforsvar.
Vask dine hænder
Hyppig håndvask er et af de bedste midler til at undgå forkølelse, da mange bakterier overføres via vores hænder. Du skal også være opmærksom på ikke at røre for meget ved næse eller mund, hvis du vil slippe for sygdom.
Regelmæssig motion
Der er en grund til, at det er en kliché, for regelmæssig motion styrker dit immunforsvar og sikrer dermed, at du sjældnere vil blive ramt af forkølelse.
Prioritér din søvn
Søvn er meget vigtigt for dit immunforsvar, og hvis du får for lidt søvn i en længere periode, vil du højst sandsynligt blive syg. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget søvn, man har brug for, men du bør stile efter at få mindst syv-otte timer hver nat.