Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

© Wenn.com

Den bedste alder at blive gift vil overraske dig

Vi gifter os, når kærligheden er størst – men er det muligt at sætte en alder på, hvornår det er bedst at blive gift? Ja, siger videnskaben

Det er efterhånden ikke nyt, at videnskaben prøver at beregne og systematisere vores kærlighedsliv. Nu er turen kommet til, hvornår det er bedst at gifte sig. Udover, at du naturligvis skal gifte dig, når du har fundet kærligheden, og når du og din partner begge er klar, er 26 år den gyldne alder – videnskabeligt set.

37 procent reglen

Baseret på en bunke matematisk data har forfatterne til bogen Algorithms to Live By: The Computer Science of Human Decisions udarbejdet en algoritme, der påstår, at den bedste alder at blive gift er 26 år. Algoritmen bygger på, at vi mennesker tager de bedste beslutninger, når vi har sorteret 37 procent af vores muligheder fra – den såkaldte 37 procent regel.

Ifølge algoritmens forfattere er vi på jagt efter kærligheden fra vi er 18 år til vi er 40 år. Det betyder, at 26 er alderen, hvor vi har frasorteret 37 procent af vores mulige bejlere – og vi er altså klar til at slå os ned.

Ingen grund til panik

Men bare tag en dyb indånding, hvis du er i omegnen af 26 år og langt fra at blive gift, for selvom data er en fin målestok, er kærligheden jo ikke så let at måle og veje.

Der er stor forskel på, hvornår man møder den person, som man vil bruge resten af sit liv sammen med. Og hvad nu hvis de 37 procent mulige, du har frasorteret, ikke nødvendigvis var dårlige valg, men bare dårlig timing? Hvad nu hvis du først gik i gang med kærligheds-jagten, da du var 20 år? Hvad siger matematikken til det?

Der er ingen grund til panik, for det er med forhold, som det et med individer: Vi er alle forskellige, komplicerede, unikke og smukke – på vores helt egen måde. De eneste, der ved, hvornår de er klar til at blive gift, er de to personer i forholdet.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Mere om Sundhed? Få Costumes nyhedsbrev