Derfor drikker danskerne ikke nok vand

En ny undersøgelse viser, at vi danskere drikker alt for lidt vand – og særligt én faktor har betydning for vores manglende vandindtag

Ny undersøgelse viser, at danskerne ikke drikker vand nok
© Zoe McConnell / Smartwater / Wenn.com

Man skulle tro, at vand var den mest populære drik blandt os danskere, da det er gratis, uden kalorier og har utallige fordele for både helbred og udseende.

Alligevel viser en ny undersøgelse af danskernes drikkevaner foretaget Grohe i samarbejde med Megafon, at mange af os vælger at drikke langt mere kaffe end vand, når vi er på arbejde eller studie.

Psst ... Sådan finder du hurtigt ud af, om du har brug for mere vand

Undersøgelsen stadfæster, at det i særdeleshed er på arbejdespladsen, at danskerne tyer til kaffe. Du kan måske selv nikke genkendende til at være en af dem, der går i pendulfart mellem skrivebordet og kaffeautomaten?

Hele 64 procent af undersøgelsens adspurgte svarede, at de drak kaffe på arbejdspladsen, mens 50 procent svarede, at de drak vand.

Selvom kaffemaskinen ofte lokker mere end postevandet, bør du genoverveje dit væskeindtag. Vand er nemlig med til styrke koncentrationsevnen, og dermed også arbejdsindsatsen.