Derfor gør dårlig søvn dig mere lækkersulten

Ny forskning viser, at søvnmangel gør dig mere sulten og ude af stand til at styre trangen til lækre sager

Foto: Vogue Brazil

Foto: Vogue Brazil

Vi har længe vidst, at vi bliver trætte og sure, når vi bliver lækkersultne og ikke har noget godt at bekæmpe sukkertrængen med, men nu viser det sig, at en af grundene til sukkercravings er manglende søvn.

Forskningen har længe kunnet bevise, at dårlig søvn og forøget appetit hænger sammen. Men et nyt studie viser nu, at for lidt søvn ikke bare er årsag til forøget appetit – men også til, at du bliver totalt magtesløs overfor alt fra salte chips til søde cookies.

Det skriver Refinery29.com, og fortsætter med at forklare, hvordan det nye studie, som blev publiceret på online-magasinet Sleep, tager udgangspunkt i 14 deltagere i alderen 18 og 30 år. De 14 deltagere fik alle sammen enten fire nætter med normal søvn, svarende til 8,5 timer, eller fire nætter med afbrudt søvn, svarende til 4,5 timer.

Psst ... Læs, hvorfor kvinder faktisk skal have mere søvn end mænd her

Efter de fire nætter med enten normal eller afbrudt søvn fik de 14 forsøgspersoner dernæst på den femte dag fri adgang til alle mulige slags snacks – både sunde snacks som frugt og yoghurt og usunde snacks som chips og slik.

I løbet af dagen målte forskerne desuden forsøgspersonernes niveau af endocannabinoider – den type stoffer, din krop naturligt producerer, og som aktiverer de samme receptorer i hjernen som marijuana hægter sig på, hvis du indtager stoffet, og som gør dig sulten – eller giver dig de såkaldte munchies eller ædeflip.

Selvom de to grupper af forsøgspersoner spiste nogenlunde samme mængde kalorier, så viste studiet, at de trætte forsøgspersoner gav udtryk for at føle sig mere sultne end de veludhvilede forsøgspersoner. På samme måde viste studiet, at de trætte forsøgspersoner oftere valgte de usunde snacks end de veludhvilede forsøgspersoner.

Faktisk spiste den trætte halvdel dobbelt så meget fedt som den udhvilede halvdel.

Selvom begge grupper af forsøgspersoner havde nogenlunde samme niveau af endocannabinoider i kroppen, så havde de trætte forsøgspersoner en overdrevet cyklus, hvor niveauet af endocannabinoider især var højt om eftermiddagen – omkring det samme tidspunkt, forsøgspersonerne fortalte, at de var mest sultne.

Vil du gerne holde den slanke linje, skal du altså prioritere søvnen, så du du bedre kan styre din sukkertrang – men skulle den alligevel melde sin ankomst, så prøv at stille den med en af disse sunde dessertpizzaer med lækre toppings.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!