
Derfor må du gerne shoppe, når du har hjertesorg
Et forlist forhold kan ofte ses på bankkontoen – og det er helt okay, hvis du følger denne ene regel
Af — 25. februar 2018Ifølge et engelsk studie varer et gennemsnitteligt forhold kun omkring to år og ni måneder, hvilket betyder, at du kan nå at opleve en del hjertesorg gennem livet. Men jo flere gange, du oplever kærestesorg, desto større hovedpine vil du give din bankrådgiver, da det viser sig at være ret dyrt at komme sig oven på et forlist forhold.
Når forholdet slutter har mange tendens til at påbegynde helingsprocessen med en ordentlig shoppingtur eller en velfortjent ferie. Ifølge den amerikanske forfatter og forholdsekspert Susan Winther er pengene dog godt givet ud, fordi du netop investerer i dig selv og markerer en ny begyndelse. Derfor opfordrer hun faktisk til, at man bruger lidt penge på sig selv, uanset om det er tøj, nye møbler eller en tur til frisøren, som står øverst på ønskelisten.