Derfor påvirker kulden dit hår og din hud

Har du oplevet en forandring i huden eller i tykkelsen på dit hår, er dette overraskende fænomen måske årsagen bag.

Kulde hud og hår

SS20B-PrabalGurung-016

© Anna stokland

Så snart kalenderen siger vinte, og temperaturerne begynder at falde, oplever mange, at hud og hår begynder at drille. Men det er faktisk ikke kulden i selv, der giver problemer, men derimod et overraskende fænomen, som måske også er grunden til, at du nogle gange oplever mere uren hud om vinteren, eller at håret pludseligt føles tyndere.

Hormonel ubalance

De korte dage med mørke og kulde påvirker ikke bare lysten til at gå tidligt i seng, men kan også påvirke vores hormoner. Ubalance i hormonerne kan blandt andet mærkes på flere urenheder omkring hals, kæbe og hage og på din cyklus. For eksempel i form af flere menstruationssmerter eller kraftigere blødninger. De hormonelle udsving om vinteren skyldes blandt andet, at vi i årets kolde måneder lever anderledes end om sommeren.

For det første får vi meget mindre sollys og D-vitamin. Kosten er ofte lidt anderledes i julemåneden end resten af året. Der er for eksempel meget sukker på menuen, og det kan det give udslag i hormonerne. Du er måske heller ikke lige så aktiv, da det kolde vejr indgyder til stillesiddende hygge frem for pulstræning. Alt dette kan påvirke hormonerne og dermed også hud og hår.

Det genkender man hos danske Hårklinikken, hvor grundlægger Lars Skjøth mener, at de hormonelle forandringer, som ses ved overgangen fra sommer til efterår og vinter, også kan aflæses i hårvæksten, da flere oplever at fælde mere i de kolde måneder.

Løsningen?

Prøv at holde hormonerne i balance ved blandt andet at tænke over din kost, som gerne må byde på par et grøntsager ind i mellem julens lækkerier. Forsøg også at holde dit blodsukker nogenlunde stabilt, da store udsving her også kan give udsving i hormonerne. Ligeledes er det også en god idé at få sneget lidt motion ind og at sørge for at få din nattesøvn. Supplér eventuelt med et dagligt tilskud af D-vitamin eller zink, som hjælper på hud og hår.