
Derfor skal du huske din D-vitamin
Føler du dig træt og uoplagt, kan det hænge sammen med mangel på D-vitamin.
Af — 10. december 2020D-vitamin fremhæves vinter efter vinter som et af de vigtigste vitaminer til opretholdelse af et godt helbred, da det er en væsentlig del af vores immunforsvar. Blandt andet anbefaler Sundhedsstyrelsen ældre og gravide, hvis helbred kan være nedsat, at tage et forebyggende tilskud D-vitamin. Ligedes rådes der også til, at folk med mørk hud tager et tilskud D-vitamin om vinteren, fordi den mørke hud med meget pigment ikke danner lige så meget D-vitamin som den lyse.
Har du følt dig lidt træt, kan det måske hænge sammen med mangel på D-vitamin. Nu gør vi dig klogere på det vigtige vitamin ved at besvare følgende:
* Hvad er D-vitamin?
* Sådan opdager du mangel på D-vitamin?
* Sådan får du D-vitamin via din kost?
Hvad er D-vitamin?
D-vitamin er væsentligt for kroppens optagelse af calcium, som hjælper muskler, knogler og nerver. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som dannes i kroppen via kosten og i huden ved hjælp af sollys. Da sollys er en væsentligt kilde til D-vitamin, vil de fleste af os have nok D-vitamin i kroppen om sommeren, hvor bare 15 til 30 minutter i sollys hjælper til at danne det vigtige vitamin. Det er dog en anden historie om vinteren, særligt på vores nordlige breddegrader, hvor dagene er mørke og korte. Her er det derfor kun kosten, som kan hjælpe på dannelsen af D-vitamin om vinteren.
Få D-vitamin gennem kosten
Da D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, findes det primært i fede råvarer som fed makrel, laks, sild, ål og laks eller margarine, smør, æg og ost. Det findes stort set ikke i planter og kun i begrænsede mængder i fedtfattige mejeriprodukter.