Disse kropsdele er danske kvinder mest og mindst glade for

Ansigt, ben og bagdel. Hvilke ting elsker vi ved os selv – og hvilke er vi ikke tilfredse med? Og hvor bor de mest selvsikre kvinder i Danmark?

© Instagram / _jeanettemadsen_

Danske kvinder har ry for at være blandt verdens smukkeste kvinder. Men hvor tilfredse er vi egentligt med vores udseende?

Det belyser kvindesportsmærket Kari Traa i en ny undersøgelse blandt tusind danske kvinder i alderen 18-75 år.

Undersøgelsen påviser, at danske kvinder er mest tilfredse med deres ansigt, efterfulgt at bryster, ben og numse. I den anden ende af listen rangerer lår, nakke og ryg, der fremhæves som de kropsdele, danske kvinder er mindst tilfredse med.

Københavnske kvinder er fulde af selvtillid

De danske kvinders kropstilfredshed afhænger ifølge undersøgelsen af, hvor de bor. København viser sig at være det sted i landet, hvor kvinderne vurderer sig selv mest fysisk attraktive. Selvtilliden er ikke lige så høj blandt kvinderne i Nordjylland, som bedømmer sig selv mindre tiltrækkende.

Der er også forskel at spore på tværs af de adspurgte kvinders alder. Undersøgelsens kvinder i alderen 56-75 år er nemlig væsentligt mere tilfredse med deres kroppe end de øvrige deltagende.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF