Få ro i sindet: 5 trin til en mental detox
Lider du af stress og negative tanker? Her er fem gode tips til et sundt sind og dermed også en sund krop
AfMentalt velvære
Januar nærmer sig med hastige skridt, og måneden byder på et massivt fokus på træning og kost. Men du skal huske, at en udrensning af dine tanker er lige så vigtig som en udrensning af din krop.
Vi rejser tvivl, frygt og bekymringer omkring de mindste ting, som for eksempel en ubesvaret email eller en veninde der melder fra til en middag. Vores hjerne arbejder konstant, og ofte er vi ekstremt negative og hårde ved os selv, hvilket påvirker vores krop.
Klik videre for at se en guide til en mental detox.

Sæt din intention
Bruge fem minutter i starten af din dag på at sidde stille med lukkede øjne og lytte til lyden af dit åndedræt. Sæt i løbet af de fem minutter en intention om, hvordan du ønsker at føle dig i dag. Det kunne være rolig, kærlig eller energisk – men husk at holde det simpelt.
Når du har sat ord på din intention, er det lettere at holde den resten af dagen.

Vær taknemmelig
Hvad er du taknemmelig for? Hvis du oplever dig selv dykke ned i negative tanker i løbet af en dag, så find stille og roligt tilbage og praktisér taknemmelighed. Du opbygger en mental modstandskraft, hver gang du gør dette, og ruster dit sind til bedre at kunne klare negative tanker og energier.

Digital detox
Tilbring otte vågne timer én gang om ugen væk fra sociale medier. Du må ikke røre din telefonen, med mindre den ringer. Det er forbløffende, hvor meget mere opmærksom på dig selv og dine omgivelser du bliver, og det vil skabe plads i både dit sind og din hverdag.

Læs noget positivt og informativt
Under en mental udrensning bør du prøve at læse en bog, der er inspirerende eller oplysende. Så i stedet for at tænde for tv'et og se The Kardashians, så læs noget, der vil inspirere dig.

Rolig bevægelse
Vælg en blid, bevægende aktivitet, der hjælper dig til at sætte farten ned og være til stede. Yoga er perfekt til dette, og bevidstheden, du dyrker, vil hjælpe dig til at føle dig mere rolig og jordnær. Gåture i naturen er også en god mulighed for gøre plads og få styr på tankerne.
