
Facereading: Derfor skal du også prøve det
Skønhedsredaktør Marie Alkestrup har testet facereading hos facereader Fattima Loreen, og er blevet overbevist om, at man kan lære meget om sig selv og ikke mindst sin fremtid ud fra udseendet på ens næse.
Af — 15. juli 2022“Indrømmet, som skønhedsredaktør og selverklæret narcissist med hang til at stirre mig selv i spejlet flere timer dagligt, var jeg noget skeptisk overfor, hvad et andet menneske mon kunne fortælle mig som jeg ikke allerede vidste om mig selv ud fra mine ansigtstræk? Men det ansigt og de træk jeg kender så godt – på godt og ondt, er ifølge den anerkendte facereader Fattima Loreen nøglen til at forstå sig selv, sin fortid og måske også ens fremtid meget bedre. Jeg gik i hvert fald derfra med et helt nyt perspektiv på nogle af de mønstre, der tidligere har domineret mine handlinger i livet, men også med fornyet håb for fremtiden samt en følelse af selvtillid – og sjovt nok – også en glæde ved nogle af de træk i mit ansigt, som jeg normalt er knap så vild med i spejlbilledet.”
“Indrømmet, som skønhedsredaktør og selverklæret narcissist med hang til at stirre mig selv i spejlet flere timer dagligt, var jeg noget skeptisk overfor, hvad et andet menneske mon kunne fortælle om mig ud fra mine ansigtstræk – som jeg ikke allerede vidste. Men det ansigt og de træk jeg kender så godt – på både godt og ondt, er ifølge den anerkendte facereader Fattima Loreen nøglen til at forstå sig selv, sin fortid og måske også ens fremtid meget bedre. Jeg gik i hvert fald derfra med et helt nyt perspektiv på nogle af de mønstre, der tidligere har domineret mine handlinger i livet, men også med fornyet håb for fremtiden samt en følelse af selvtillid – og sjovt nok også en glæde ved nogle af de træk i mit ansigt, som jeg normalt er knap så vild med i spejlbilledet.”
Hvad er facereading?
“Inden vi går i gang med selve læsningen af mit ansigt, forklarer Fattima mig lidt om, hvad facereading er, og at hun praktiserer den slags, der hedder kinesisk ansigtslæsning. Denne type Facereading stammer oprindeligt fra det gamle Kina fra 2.500 år tilbage, hvor den kinesiske kejsers konkubiner ikke måtte blive rørt af de læger, der skulle undersøge dem. Derfor pegede kvinderne på en dukke, hvor den pågældende smerte sad, og ud fra dette begyndte man at kortlægge symptomer med forskellige udslag i ansigtet. Udfra disse optegninger kunne man til sidst se en sammenhæng med træk eller tegn i ansigtet, som gik igen i sammenhæng med en bestemt sygdom. Dette blev starten på læren om facereading, som siden blev udbredt til hele Kina, og som i dag er en praksis, der bruges til alt fra vejledning i karrierevalg til sundhed, dine følelser og talenter. Tanken bag facereading er, at vi kommer til denne verden med nogle evner eller et særligt formål, men ofte bliver sendt på omveje af livet i form af forskellige traumer fra barndommen eller andre livsomvæltende begivenheder. Ved hjælp af facereading skulle du kunne blive opmærksom på dit oprindelige formål og genfinde kontakten til dine evner, i takt med at facereaderen belyser dem undervejs i læsningen af dit ansigt. Fattima beskriver selv, at hendes speciale er at hjælpe folk med at finde deres plads i livet, især indenfor valg af karriere.
Facereading er desuden en teknik, som alle kan uddanne sig i, og ifølge Fattima derfor ikke en særlig evne, ligesom at hun heller ikke betragter sig som clairvoyant, men derimod som en, der kan hjælpe dig til at se de mønstre, der går igen i dit liv. På den måde kan hun hjælpe dig med at ændre dem, fordi din hjerne nu endelig forstår, hvorfor du for eksempel bliver ved med at falde for partnere, som ikke er følelsesmæssigt tilgængelige. Og med de ord, gik hun i gang med at læse mig.”
Sådan foregår ansigstlæsning
"Siddende i en stol med Fattima overfor, fik hun mig til at lukke øjnene og tage nogle dybe vejrtrækninger. Denne indledende proces bruger hun til at aflæse din energi, da Fattima, som hun forklarede det, først aflæser din energi, og ud fra dette danner sig et indtryk, hun bagefter søger at bekræfte gennem facereadingen. Hele ansigtslæsningen tager omtrent en time, hvor hun i mit tilfælde startede med at beskrive den energi hun mærkede fra mig, og derefter satte ord på de egenskaber, hun mente definerede mig. Jeg havde for eksempel meget af elementet træ i mig. Det vil sige, at jeg ifølge hende er en person, som er meget målrettet og altid har et formål med det, jeg foretager mig.
Du vælger desuden selv, hvor meget du vil bidrage med, når hun kommer med sine forskellige antagelser, men som Fattima sagde: Jo mindre du snakker, jo mere tid har hun tid at dele sine betragtninger. Mit skeptiske jeg prøvede derfor også at holde igen med, hvor meget jeg fortalte, da jeg jo gerne ville se, hvad hun kunne sige ved bare at kigge på mig."
Costume var inviteret til at teste.
En facereading session på omtrent en time ved Fattima Loreen tilbydes i Zoom Facereading og koster 3.333 kr.
Læs mere på Fattimaloreen.com, og vil du blive endnu klogere på facereading har Fattima Loreen også skrevet bogen Ansigtslæsning - Enkelte teknikker til at forstå ansigtets sprog, som kan findes her.