Gaslighting: Hvordan ved man, om man bliver gaslightet?

“Det første tegn på, at man bliver gaslightet, er, at man begynder at blive forvirret i diskussioner, der ellers burde være ligetil, og har svært ved at holde fast i den røde tråd. Man har følelsen af, at man bliver kørt rundt i manegen, og har svært ved at få lov til at holde fast i, hvad der kom først, og hvad man selv har følt eller tænkt.

Et tegn på, at man udsættes for gaslighting, kan være, at man begynder at tvivle på sin egen virkelighed. Mange opdager det ved, at de begynder at få en trang til at optage samtaler eller på anden måde dokumentere, hvad der er blevet sagt, fordi man bliver udfordret på, hvad der er sagt eller omvendt ikke sagt, og hvem der sagde hvad,” siger Christina Copty.

“Gaslighting kan ske i alle relationer, hvor der er en, der er opsat på at have patent på virkeligheden til egen fordel. En chef kan for eksempel gaslighte for at få en medarbejder til at påtage sig skylden for en fejl, som chefen er skyld i, eller en medarbejder kan gaslighte sin chef ved at holde fast i, at vedkommende allerede har sagt noget til chefen, som medarbejderen inderst inde godt ved er løgn. Det kan også ske mellem familiemedlemmer, hvor offeret beskyldes for at have motiver, som vedkommende ikke har.

Det handler om, at den, der gaslighter, er ude på at skabe en virkelighed, hvor vedkommende hele tiden fremstår som den hellige og uskyldige, og den anden får tildelt skurkerollen eller i hvert fald rollen som den, der skaber problemer eller har uærlige motiver," siger Christina Copty.

“Dem, der typisk gaslighter, er folk, der har en interesse i at have magten i en relation, eller i hvert fald ikke vil tage ansvar for den smerte, der er i forholdet. Det vil også sige, at det typisk er folk, der bruger psykisk vold for at være dem, der stiller betingelserne og kravene i en relation. Det kan være folk med et misbrug, der vil dække over misbruget: En alkoholiker, der for eksempel ikke er interesseret i at tage ansvar for den smerte, vedkommende påfører sin familie, vil både nægte at have indtaget så meget af sit 'stof' og argumentere for, at den anden ser forkert eller tæller forkert.

Det kan også være en, der ikke er åbenlyst afhængig af andet end magt, såsom kvinden, der tager sin mand med til en familiefest, hvor han hygger sig med de andre mænd, og på hjemvejen fortæller hun ham, hvor forkert han er, fordi han ikke gav hende nok opmærksomhed ved at sige, at han ydmygede hende, fordi alle andre så, at han var uinteresseret i hende. Således får hun ham til at føle sig forkert og skamme sig, så han – næste gang de bliver inviteret til familiefest i hendes familie – udelukkende sidder ved hendes side og støtter hende i at stråle. Det er vigtigt her at slå fast, at gaslightingen består i, at hun fordrejer virkeligheden ved at påstå, at alle oplevede det samme som hende, selvom det ikke er rigtigt," siger Christina Copty.

“Man skal høre rigtigt godt efter, hvordan en ny person fremstiller sig selv. Er han eller hun en helgen? Altid uskyldig? Sådan en, der bare er så uheldig altid at være rendt ind i syge mænd og kvinder? Se efter, om der er en rød tråd i fortællingerne. Selvfølgelig er vi alle interesserede i at fremstå som ordentlige mennesker, når vi møder nogen, men der er forskel på at fremstå ordentlig og at ville fremstå perfekt og ufejlbarlig. Ved den sidste type vil jeg anbefale, at man siger nej tak, også selvom man er smigret over at være blevet valgt. Man skal huske, at man også selv skal vælge, og det tager altså tid at lære nogen at kende nok til, at man kan vælge, om vedkommende er et godt match," siger Christina Copty.

“Som sagt er det meget sjældent, at det sker. For en, der bruger gaslighting som taktik, har en opfattelse af forhold som et sted, hvor man skal have alle sine behov opfyldt, og hvor man uden samvittighedskvaler skaber en ordning, hvor man kan gøre, som man vil, samtidig med at man får offeret til at gå med til det ved at lægge et tæt røgslør for vedkommende, så han eller hun ikke kan finde ud af, hvad der vender op og ned," siger Christina Copty.