Her er verdens bedste sovestilling – og den værste

Den rigtige sovestilling giver bedre søvn, mindre mavesyre og en stærkere ryg. Se her, hvordan du skal ligge i sengen

© Kinga Cichewicz

En god nats søvn på mindst syv timer er afgørende for dit helbred, men det er ligeledes vigtigt, at du sørger for at sove i den rigtige stilling.

Vi giver dig her de to bedste sovestillinger og den værste.

Den bedste sovestilling: Sov på ryggen

Den bedste sovestilling er suverænt af ligge på ryggen. Når du sover på ryggen, reducerer du risikoen for rygsmerter, sure opstød, rynker og så er det bedre for brysterne.

Forklaringen er, at stillingen gør det lettere at holde en neutral position for dit hoved, nakke og rygrad. Du undgår altså at tvinge din rygrad til at lave ekstra kurver i ryggen, og det forebygger ryggener i at opstå.

Søvn forebygger også rynker, fordi der ikke er en dyne eller madras, der presser huden i ansigtet sammen. Er du kvinde, er dine bryster også optimalt understøttet, når du ligger på ryggen.

Den næstbedste stilling: Sov på siden

Stillingen er god for at forebygge ryg og nakkesmerter, fordi stillingen holder din rygrad udstrakt. Samtidig nedsætter det risikoen for sur mave og snorken under graviditet.

Ulempen ved det er, at søvn på siden kan give rynker, fordi ansigtet hviler mod hovedpuden eller madrassen. Samtidigt er brysterne ikke understøttede længere, og det kan med tiden få dem til at hænge.

Den værste stilling: Sov på maven

Forestil dig, at du skal kigge over din venstre skulder i en time. Det vil givetvis føles ret ubehageligt. Forestil dig så, hvordan din ryg vil have det, hvis du kigger over din venstre skulder i otte timer hver dag året rundt – for det er netop hvad der sker, når du sover på på maven.

Psst ... Lev sundere: Sov en time mindre

Det er ikke svært at forestille sig, at det vil øge risikoen for ryg- og nakkesmerter, fordi du ikke kan holde din rygrad i en neutral position. En anden negativ effekt af søvn på maven er, at du trykker ansigtet ned i puden og det giver rynker. Er du kvinde, så understøtter søvnen på maven ikke din bryster, og det øger risikoen for at dine bryster vil hænge.