Her er nøglen til et godt helbred og en smuk hud
© Victor Jones

Her er nøglen til et godt helbred og en smuk hud

En inspirerende kogebog, hjemmeboksning og en helt særlig kur – vær sund i april med månedens bedste sundhedstips

Det er så grønt derude ... Foråret er sprunget ud, og en ny kogebog inspirerer til en mere grøn hverdag med ukomplicerede retter. Boks dig til den bedste udgave af dig selv derhjemme, eller prøv en udrensende kur, der gør godt både indeni og udenpå. Og så er der kommet en ny madbar, som du ikke må snyde dine smagsløg for.

1. Smagfuld ration

Nyd et sundt mellemmåltid fra Ration – en ny dansk madbar, der forkæler dine smagsløg og holder dit energiniveau oppe med hjælp fra blandt andet æble, havrekerner, solsikkekerner og hørfrø. Her er ingen kunstige tilsætningsstoffer, men til gengæld masser af protein, sunde fedtsyrer og fibre – alt sammen pakket ind i en mættende og velsmagende madbar, der findes i fire smagsvarianter. Helt perfekt at have med i tasken på en lang og krævende dag.

2. Grønt og godt

Uanset om du er veganer eller vegetar eller bare ønsker at leve lidt mere grønt, vil du uden tvivl finde nye livretter i Plantemad. Bogen indeholder 89 ukomplicerede opskrifter og forfører med sine smukke og appetitlige billeder. Fra lette snacks og fyldige hovedretter til søde fristelser – bogen er spækket med masser af smag, kraft og næring til en vegansk og velsmagende hverdag året rundt.

3. On demand

Har du også svært ved at få presset træning ind i en travl hverdag? Glem den dårlige samvittighed og de dårlige undskyldninger, og boks dig i form derhjemme. The Boxx Method kombinerer skyggeboksning og hiit, og alt det kræver er wifi, et par et-kilos håndvægte og 15-30 minutter. Hver session starter med en let opvarmning, og træningen giver både sved på panden og synlige resultater. Der er flere niveauer, og du kan vælge mellem en full body, lower body eller upper body workout. Kast dig ud i 28-dagesprogrammet, hvor du vælger mellem tre eller fem ugentlige workouts tilsat ti minutters ugentlig udstrækning.

4. Rens ud

Der bliver talt meget om tarmflora i øjeblikket, og det er ikke uden grund. En velfungerende tarm er nemlig nøglen til et godt helbred og en smuk hud. 7 day cleanse fra Vitaviva indeholder 21 små poser, der er sammensat af vitaminer, urter og olie fra blandt andet hørfrø, aloe vera og psyllium-frøskaller, som hjælper tarmen med at udskille ophobede affaldsstoffer. Tag tre poser dagligt i en uge eller en enkelt om dagen i 21 dage, hvis du ønsker en mildere udrensning, og vink farvel til uren hud, følelsen af at være oppustet, træthed og hovedpine – eller rens ud med en kop grøn te.