Hvor mange kalorier er der i popcorn?

Popcorn har ry for at være et fornuftigt alternativ til chips, men er det egentlig tilfældet? Find ud af, om de poppede majskorn er en sund snack

popcorn, så mange kalorier er der i popcorn
© Sex and The City / Pexels.com

Popcorn har ry for at være mindre fedende end chips, men fortjener de poppede majskorn at blive betegnet som en sund snack?

For det første kommer det an på, hvilken slags popcorn du rækker ud efter. Der er nemlig stor forskel på den slags, du får i biografen med masser af smør, og dem, du popper derhjemme. Vælger du sidstnævnte kan der faktisk være lidt sundhedsfordele at hente.

Så mange kalorier er der i popcorn

Når tørrede majskorn ristes ved høj varme fordamper vandet i kernen, så de eksploderer og bliver til det, vi kender som popcorn. Popcorn kan både laves i en gryde eller pande med fedtstof, eller ved hjælp af varm luft i mikroovnen. Overraskende nok er der faktisk flere kalorier i de popcorn, som kommer i en pose til mikroovnen, end dem du selv laver i en gryde. Dog er begge varianter et sundere alternativ til chips, da popcorn indeholder mindre fedt og færre kalorier, men samtidig flere kostfibre og antioxidanter.

Til sammenligning indeholder 100 gram popcorn 502 kalorier og 24,3 gram fedt, mens 100 gram kartoffelchips indeholder 537 kalorier og 31,9 gram fedt.

Kalorieindholdet i popcorn og chips er altså meget lig hinanden, hvorfor popcorn ikke kan betegnes som slankende. Men står valget mellem popcorn og chips, bør du vælge popcorn på grund af deres sunde fordele.