
Internettets mest absurde tricks til at vågne om morgenen
Har du også svært ved at komme ud af fjerene om morgenen? Internettet er fyldt med skøre tips til at vågne op, og vi har samlet de fem bedste af slagsen
AfInternettet flyder over med tips og tricks til at vågne om morgenen. Et af de mest populære går på at stille en alarm langt væk fra din seng, så du er nødt til at rejse dig for at slukke den.
Der findes dog også nogle mere ukonventionelle bud på, hvordan du lettest kommer ud af fjerene. Herunder får du fem tips, som forhåbentlig kan hjælpe dig, når du skal op i morgen.
1. Sæt to alarmer
Du bruger nok din smartphone som alarm, så første tip kræver, at du investerer i et vækkeur, så du har mulighed for at stille to alarmer. Den første skal være forholdvist tæt på sengen, så du kan række ud og slukke den, hvorefter den anden alarm, som står et par meter væk, ringer et kvarter senere.
Fordel: Du bliver vækket på en mere blid måde, da du har mulighed for at vågne langsomt.
Ulempe: Det er en smule omstændigt altid at skulle sørge for sætte to alarmer.
3. Lunt tøj
Om vinteren er det ekstra svært at komme ud af sengen om morgenen, fordi det er mørkt og koldt. Men hvis du har noget behageligt og lunt tøj liggende klar, bliver det mere overskueligt at stå op.
Fordel: Selv den største sovetryne kan overskue at tage komfortabelt tøj på om morgenen.
Ulempe: Du skal altid huske at lægge tøjet frem aftenen inden.
5. Håndmassage
Start dagen på en afslappet og behagelig måde, og giv dig selv tid til at vågne stille og roligt med en håndmassage. Fokusér på området mellem tommel- og pegefinger, og pres fra hver side med to fingre, da dette er et særligt følsomt område.
Fordel: Du starter dagen med at forkæle dig selv.
Ulempe: Du skal anstrenge dig lidt for ikke at falde i søvn igen.