bedre humør med rigtig mad
© Unsplash.com / Anna Stokland

Kan du spise dig til bedre humør?

Ny forskning giver dig svaret

19. januar 2018 af Josefine Klint

Vores daglige kost har ikke kun indflydelse på, hvad vi mærker fysisk, men påvirker i høj grad også vores mentale tilstand. Ifølge vejleder hos Well+Good og psykiater, Drew Ramsey, er maden på vores tallerkener et af de bedste redskaber til en sund psyke:

“Vi kan hurtigt ændre, hvad vi spiser, det er et af vores stærkeste værktøjer,” forklarer Ramsey til Wellandgood.com.

Et studie fra Deakin University i Australien viser, at en sund diæt kan helbrede, eller i høj grad forbedre, alvorlige mentale tilstande som depression.

“Det er den mest invaliderende medicinske tilstand i verden. Selvom der findes mange bevidste former for helbredelse, så overser behandlingerne ofte en kritisk faktor: hvad folk spiser”, siger Ramsey.  

Ifølge Ramsey er det få ændringer i vores spisevaner, der kan gøre hele forskellen. Såsom at fokusere på frisk og farverig mad og bytte dårlige vaner ud med sundere alternativer, for eksempel ovnbagte søde kartofler frem for chips eller danskvand frem for sodavand.


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF  

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste