Madvaren, du ikke bør spise efter 14.30

Ifølge Jennifer Lopez' og Kate Uptons personlige træner, vil denne simple regel gøre det let at slippe af med en øm og oppustet mave

spis kulhydtater som pasta og hvidt brød om formiddagen
© Anna Stokland

Pizza, pasta og hvidt brød er for de fleste den mest lokkende mad på tallerkenen, og jo mere af det, desto bedre. Desværre kan kulhydrater give en øm og oppustet mave, hvilket er knap så rart at døje med i hverdagen. Heldigvis kan problemet afhjælpes – uden at du skal undvære kulhydraterne, hvis bare du følger denne simple regel.

Psst ... Instagrammer viser, hvor let det er at lave sund mad

Ifølge den personlige træner David Kirsch, hvis klienter tæller Kate Upton og Jennifer Lopez, er kulhydrater ligefrem gavnligt, hvis bare du holder dig til at spise dem inden for en bestemt tidsramme:

“Når du spiser kulhydrater om morgenen og i løbet af formiddagen hjælper det dig til at have energi til hele dagen,” siger David Kirsch til Harpersbazaar.com.

Dog skal du ifølge Kirsch stoppe indtaget af kulhydrater fra klokken 14.30, hvis du vil have en fladere og mindre oppustet mave.

“Da kulhydrater binder væske til kroppen, bliver man hurtigt oppustet at se på. Men stopper du med at indtage kulhydrater fra klokken 14.30, får kroppen en chance for at blive drænet for væske igen, ligesom det giver tid til at forbrænde kulhydraterne i løbet af dagen.”

Dermed kan du altså både få dine højtskattede kulhydrater og samtidigt få en mave i bedre balance, så længe du holder dig til 14.30-reglen.