Kender du mineralet, vi ikke kan leve uden?

Søvnproblemer, sukkertrang, lavt stofskifte og hovedpine er blot nogle af de ting, der kan afhjælpes med dette almindelige mineral

Magnesium er vigtigt for krop og sundhed
© Anna Stokland

Mineralet magnesium er det fjerde mest almindelige stof i vores krop, og også et af de vigtigste. Magnesium kan kurere alt fra migræne og sukkertrang til stress og søvnbesvær, hvis du vel at mærke får den rette dosis.

Her giver vi dig et overblik over magnesiums mange gode effekter, samt de mest almindelige tegn på, at du mangler magnesium.

Hvad gør magnesium?

Magnesium udgør er stor del af kroppen, da det indgår i alle vores celler og findes i både knogler, muskler og det bløde væv. Det er desuden med til at påvirke de processer, der får muskler og hjertet til at trække sig sammen, og magnesium har derfor stor betydning for et normalt fungerende stofskifte samt din muskel- og hjertefunktion.

Hertil kommer, at magnesium gør det nemmere at falde i en dyb og rolig søvn, og mangel på mineralet giver større risiko for migræne.

Magnesium afhjælper også forstoppelse, giver energi til musklerne, så du får mere ud af tiden i træningscentret, samt sænker blodtryk og blodsukker.

Kort fortalt er magnesium et meget vigtigt mineral for kroppen, som du helst ikke skal være i mangel af.

Hvor meget magnesium har man brug for?

For flertallet gør det sig gældende, at de får stillet deres behov for magnesium gennem kosten. Vi skal dagligt have 280 mg magnesium, hvilket blandt andet finde i bladgrøntsager, kornprodukter og nødder.

Øverst på listen over magnesiumholdige fødevarer står hørfrø og mandler, men du kan også få det fra mørk chokolade, rugbrød og broccoli. Ligeledes er helt almindeligt postevand rigt på magnesium takket være det hårde og kalkholdige vand, der er i Danmark.

magnesium fra kosttilskud og mandler

Få dækket din dosis magnesium fra både kosttilskud og den daglige kost. Magnesium, Vitaviva 260 kr.

© Unsplash.com

Hvordan opdager man mangel på magnesium?

Det er dog ikke alle, som får nok magnesium igennem kosten, og nogle kan ligefrem være i risiko for at mangle mineralet, hvilket blandt andet gælder for dem, der:

  • er på slankekur
  • har været stressede i længere tid
  • sveder meget, eksempelvis ved stor fysisk aktivitet
  • har meget kraftig menstruation
  • i længere perioder har haft diarré
  • får store mængder salt, kaffe eller alkohol

Hvis du mangler magnesium, vil det blandt andet medføre søvnbesvær, hyppige kramper i musklerne, uro i kroppen eller ofte træthed. Er du i tvivl, så kontakt egen læge.