Er du klar til at blive peganer? Ny kostretning vinder frem
Der findes et utal af kostretninger, og nu ser den såkaldte peganisme ud til at få vind i sejlene
AfDu kender formentligt til palæo og veganisme, men har du hørt om sammensmeltningen af de to?
Peganer-kosten er seneste skud på sundhedsstammen, så det varer formentligt ikke længe, før du kommer på fornavn med den nye kostretning.
Begrebet 'pegan' opstod i 2015, hvor den amerikanske forfatter Mark Hyman fandt på at sammensætte elementer fra henholdsvis veganisme og palæo. Det er en mission, der i sig selv kan lyde en smule selvmodsigende, da man som veganer undgår animalske produkter, mens en palæokost inkluderer kød.
Så hvordan spiser man, hvis man følger peganer-kosten? Kort sagt, så handler diæten om at spise grøntsager og bælgfrugter, en smule kød/fisk og dertil undgå mælkeprodukter. Derudover har peganeren fokus på gode, friske råvarer og økologi.
Har du fået lyst til selv at prøve en pegan-opskrift, så se med herunder.

Lun rødkålssalat med mandler og urter
Denne salat fungerer både som tilbehør og som hovedrollen på en tallerken. Find opskriften på lun rødkålssalat med mandler og urter her.

Vegetarburger
Drop brødet og kødet. Find den delikate og sunde opskrift på en vegetarburger her.
