
10 nytårsforsæt, du faktisk kan holde
Er du også træt af altid at skuffe dig selv med tomme løfter om mere træning og mindre sukker i det nye år? Så læs med her.
AfEt nyt år står på tærsklen – og med afslutningen på et år og begyndelsen på et nyt følger traditionen tro de berygtede nytårsforsæt.
Er du også træt af altid at skuffe dig selv med tomme løfter om, at du i det nye år vil træne mere, spise mindre usundt og måske skære lidt ned på byturene?
Så læs med her, hvor vi giver 10 simple nytårsforsæt, du faktisk kan holde.
1. Send håndskrevne breve
Der er intet som at modtage et sødt, personligt og håndskrevet brev eller kort. Men vi er for dårlige til at få det gjort og ender (næsten) altid med den lette sms- eller mail-løsning. Spred glæde og smil ved at sende et lille brev til en, du holder af – bare for at fortælle, at du tænker på ham eller hende.
2. Donér småpenge
Det er langt fra alle, som har råd til at støtte den ene velgørende organisation efter den anden. Men du har sikkert en bunke småpenge til at ligge og rode rundt i bunden af tasken – og hvorfor ikke støtte den venlige hjemløse ved Føtex med dem?
3. Sig tak
De fleste af os siger tak hver eneste dag, men der er tidspunkter, hvor et ekstra tak kan gøre den store forskel. Hvad med at efterlade et lille brev med ordet 'tak' skrevet på til hende, der gør rent på kontoret? Eller hvad med at sige tak til manden, der gad at flytte sig, så du kunne komme ind i metroen?
10. Lav en aftale
Hvornår har du sidst været en tur til tjek hos lægen eller fået bisserne set efter hos tandlægen? Med et presset skema og en travl hverdag er vi nok mange, der udskyder de vigtige sundhedstjek. Så saml telefonen op og få lavet en aftale med det samme – du vil takke dig selv senere.