
Sådan bliver du bedre til at huske
Glemmer du fødselsdage, hvor du har lagt dine nøgler og hvad forskellige hovedstæder hedder? Der er heldigvis hjælp at hente
AfHar du også tendens til at glemme? Du er ikke alene. Med en overflod af information i både det virkelige liv og online er det ikke så sært, at mange ting bliver glemt.
Med de digitale mediers indtræden, er tiden, hvor man var nødt til at diskutere et emne, officielt ovre. Det er jo så nemt lige at slå årstallet for Sovjetunionens fald op på sin telefon. Men det betyder desværre også, at mange af os ikke får trænet vores hukommelse.
Der er dog hjælp at hente. Se her, hvordan du bliver bedre til at huske.
Ungå stress
Først og fremmest, er det helt essentielt, at du undgår at blive stresset. Stress får os nemlig til at danne hormonet kortisol, som skader nervecellerne i hjernen og dermed svækker hukommelsen. Sørg derfor for at passe godt på dig selv, og giv dig selv den ro, du har brug for.
Vær opmærksom
Kender du det, hvor man fører en samtale, mens man samtidig har et internt lydspor kørende? Prøv at øve dig i at være fuldt til stede dér, hvor du er. Lyt intenst til personen, du taler med, læg mærke til detaljer, og hæng fast ved centrale pointer. At kunne huske information, handler nemlig ofte om at være helt nærværende.