
Sådan lærer du at arbejde koncentreret
Stirrer du tomt ind i computeren eller læser den samme sætning igen og igen? Med dette trick kan du lære at fokusere – og stadig have tid til pauser
AfVi har alle de bedste intentioner om at nå mest muligt på kortest tid, men oftest rammes vi af træthed, koncentrationsbesvær og manglende produktivitet. Med dette enkle trick kan du lære at holde fokus, så du kan komme igennem din to do-liste hurtigst muligt, og stadig have tid til at holde pauser.
Sådan arbejder du koncentreret
Ifølge forfatteren til bogen Get S#!t Done!, Holger Reisinger, handler det om at udnytte din hjernes naturlige rytme. Formelt kaldes det din ultraradiane rytme, og den styrer, hvilken del af din hjerne, der er mest aktiv i løbet af dagen. Bliver du først bevidst omkring denne rytme, kan du tilpasse din arbejdsdag herefter og holde pauser på de rigtige tidspunkter.
“I 90 til 120 minutter er vi domineret af den venstre hjernehalvdel, der giver et boost i produktivitet,” fortæller Reisinger til Fast Company, og fortsætter:
“De efterfølgende 20 minutter vil vi være domineret af den højre hjernehalvdel, hvor vi typisk vil få trang til at gabe, spise og strække os.”