
Sådan stopper du overspisning – ifølge diætisten, der gjorde det
Diætist og blogger Jessica Sepel droppede den hårde træning, de dårlige madvaner og det anstrengte forhold til badevægten, og fandt balancen. Vi giver dig hendes bedste tips
AfEfter et liv med hård motion, stramme kure, dårlige madvaner, daglige besøg på badevægten og et anstrengt forhold til mad i socialt samvær, har diætist Jessica Sepel fundet balance og udviklet er sundt forhold til mad og sin krop.
På sin blog JS Health deler hun sine tips og tricks til, hvordan man balancerer en sund livsstil, en travl hverdag og et godt liv uden at overspise, overtræne og overanalysere tallet på badevægten.
Vi giver dig hendes seks bedste tips til at stoppe med at overspise.
1. Stop med at begrænse dig selv
At tælle kalorier, gå på kure og fratage dig selv ting, du kan lide, kan let ende i overspisning, fordi du aldrig føler dig tilfredsstillet. Det handler ikke om at stoppe med at spise, at passe på dig selv og skabe et godt forhold til sundhed, siger Jessica.
2. Tillad dig selv at nyde din mad
Du skal stoppe med at stemple mad som ‘godt’ eller ‘dårligt’. Det kan nemlig føre til mad-skyld og følelsesladet spisning, som Jessica kalder det. Istedet skal du prøve at tænke dig om inden du spiser, og være opmærksom på, hvad du putter i munden. Sæt dig ned, spis langsomt og nyd madoplevelsen.
5. Afstress
Stress kan føre til trøstespisning, så det er vigtigt at være opmærksom på dit stressniveau og prøve at sænke det. Jessica anbefaler, at du tager dybe indåndinger, slukker for sociale medier og går tidligt i seng.
6. Elsk dig selv
Forkæl dig selv dagligt med noget andet end mad. Det kan være at tage et langt bad, se din yndlingsserie eller gå en tur. Det vigtigste ved selv-kærlighed er, at du accepterer dig selv i øjeblikket. Frigør behovet for at dømme, kritisere og brokke dig, og husk på, at du har retten til et lykkeligt og fyldestgørende liv.