
Sig farvel til stress og jag – og bliv cool som en parisienne
Med udgangspunkt i bogen ‘How to Be Parisian’ giver Costumes moderedaktør dig 4 tips til, hvordan du får en afslappet tilgang til livet
AfDe har meget at se til, men parisiske kvinder udstråler altiden ubesværet og afslappet tilgang til livet. Inspireret af bogen How to Be Parisian Whereever You Are har Costumes moderedaktørfundet fire åndehuller, der giver en parisienne ro på en travl dag.
1. Forestil dig solnedgangen
Jeg har oplevet det mange gange. Jeg er lige ankommet til Paris og sætter mig ind i metroen. Her sidder den ene velplejede franske kvinde efter den anden og stirrer fredfyldt ud i luften. Ifølge How to Be Parisian Whereever You Are forestiller de sig, at der er en smuk solnedgang lige for næsen af dem. Jeg har prøvet at gøre dem kunsten efter i trafikken herhjemme – i metroen og på cyklen.
I begyndelsen var det mærkeligt, og jeg følte mig lidt akavet og spændt i ansigtet. Det var svært at tænke på alle mine tusind ting, når jeg også skulle tænke på en solnedgang. Men så gik det op for mig: Det her er de franske kvinders time-out. En slags meditation. Det blev det pludselig også for mig, for selvom jeg er mester i at multitaske, så var det umuligt for mig i den situation. Solnedgangen er blevet min daglige time-out, der giver mig ro i hovedet for en stund. Og den giver mig så lidt mere overskud resten af dagen.
3. Tag dig god tid om morgenen
Vækkeuret ringer, men parisiske kvinder tager det helt roligt. Følelsen af, at folk venter på arbejdet, påvirker dem ikke, og der bliver brugt tid på eftertænksomhed og et langt bad. Først, når de når ud i menneskemængden, løber de fra det ene sted til det andet, indtil dagen afrundes med et glas vin på en fortovscafé, og dagens stress er glemt.
Jeg har gjort mit bedste, men jeg er ikke fan af den parisiske tilgang. Jeg bliver rastløs af at ligge i sengen og tænke, af at tage et langt bad og lægge neglelak og gøre alle de ting, jeg normalt ikke når om morgenen, når jeg ved, at jeg kommer for sent på arbejde og kommer til at være bagud hele dagen. Åh jo, jeg havde bestemt brug for et glas vin eller flere efter de dage.
4. Vær alene
Når jeg tænker på Paris, tænker jeg på deres caféer med udendørs-siddepladser, hvor folk hele året sidder i grupper eller alene og snakker, hygger, læser og tænker. Jeg har aldrig nydt at sidde alene på en café, men det gør en parisienne.
Jeg har derfor forsøgt at gøre de franske kvinder kunsten efter på caféen på hjørnet ved min lejlighed. Jeg sad til at begynde med med min telefon, men på den måde var jeg jo ikke alene, så den blev hurtigt slukket. Jeg kiggede på folk, der gik forbi, lagde mærke til de andre, der sad på caféen, hvad de bestilte og deres samtaler med tjeneren. Derefter gik jeg en lang tur i området, og der var faktisk huse, jeg ikke kunne genkende.
Jeg lagde mærke til verden på en anden måde og følte mig lidt uartig og mystisk, fordi ingen kunne få fat på mig. Flere af den slags dage i ny og næ, tak.