
Tør du være nøgen?
Costumes journalist er beklemt ved offentlig nøgenhed, men endte (ufrivilligt) i et studie udi kropskultur og personlige grænser. Læs om hendes oplevelse her
AfEt spaophold på et tysk slotshotel blev til et studie udi kropskultur og personlige grænser. For i Tyskland er det åbenbart ganske normalt, at mænd og kvinder er nøgne sammen i bad og sauna. Det havde de bare lige glemt at fortælle vores journalist, der er mere beklemt ved nøgenhed, end hun vil vide af. Men er hun hæmmet eller bare blufærdig?
Det har hun sat sig for at undersøge i det nye Costume, der er på gaden nu. Herunder får du en smagsprøve på artiklen ‘Helt normal nøgen’.
Fremmede nøgne mænd
Da vi nåede den tyske grænse ved 10-tiden lørdag morgen, havde jeg det som om, jeg var på vej til en stor fest. Humøret var højt, og sammen med tre veninder var jeg på vej til et todages spaophold på et wellness-slot i Tyskland. Mænd og unger var efterladt derhjemme, og der var udsigt til grine ip, drinks på vilkårlige tidspunkter, timelange morgenmadsseancer, saunagus, hotstonemassage – og nøgne mænd, skulle det vise sig. Men sidstnævnte var faktisk ikke en del af planen.
En færgetur og indtjekning senere stod vi re voksne kvinder i slut-30’erne i morgenkåber og badetøfler i wellness-afdelingen, hvor der var uhyre stille og intimt, men også hyggeligt, som om vi var i nogens private dagligstue. Folk slappede af og sov lidt, og kærester holdt hinanden i hånden.Vi fumlede lidt med badetøjet i den ret åbne bruser, og efter en tur i poolen gik vi ned i saunaområdet. Sweet lord. Jeg troede, at jeg var gået forkert, da jeg var ved at ramle ind i en fremmed nøgen mand – for det er alligevel en hel del år siden, det sidst er sket.
Du kan læse om resten af Costumes journalists oplevelser, mediernes seksualisering af kroppen og hvordan kroppen er blevet en politisk kampplads i det nye Costume, der er på gaden nu.