
Træthed: Derfor er du træt hele tiden
Spørger du tit dig selv, hvorfor du er så træt hele tiden? Her er syv mulige årsager til din træthed.
AfØjnene svier, kroppen føles tung, og det er svært at koncentrere sig. Hvis du ofte føler dig træt, giver du formentligt din livsstil skylden, men der er muligvis en mere alvorlig årsag til din træthed, som du bør tage hånd om.
Få et overblik over syv mulige grunde til, at du er træt hele tiden. Hvis du kan nikke genkendende til symptomerne, opfordrer vi dig til at søge læge.
Anæmi (blodmangel)
At man får anæmi, skyldes en mangel på røde blodceller, der bringer ilt til dine lunger. Der er forskellige symptomer på anæmi, men du vil typisk føle dig meget træt og blive udkørt af selv de mest simple opgaver og øvelser i hverdagen. Derudover kan du blandt andet opleve hovedpine, svimmelhed, søvnbesvær og åndenød. En af de mere almindelige årsager til anæmi er jernmangel eller en anden form for vitaminmangel.
Sygdom i skjoldbruskkirtlen
Din skjoldbruskkirtel sidder i halsen og udskiller hormoner. Hvis disse hormoner ikke udskilles i den rette mængde, kommer selv normale hverdagsaktiviteter til at gøre dig træt. Sygdom i skjoldbruskkirtlen medfører blandt andet svage og trætte muskler – i starten kan du ofte mærke det særligt i lårene. Derudover kan uforklarlige vægtudsving også skyldes sygdom i skjoldbruskkirtlen.
Diabetes
Diabetes er en velkendt sygdom, men mange ved faktisk slet ikke, at de selv har den. Vores kroppe kører på glukose, hvilket er problematisk for mennesker med type 2-diabetes, da de har nedsat sukkertolerance, hvilket medfører et højt indhold af glukose i blodet. Symptomerne kan være ekstrem træthed, tørst og sult. Derudover kan en stor tissetrang, vægttab, svampeinfektioner og et sløret syn også være tegn på diabetes.
Stress
Mange unge kvinder rammes af stress, hvilket fortrinsvist skyldes alt for høje krav fra både deres omgivelser og dem selv. Ifølge en ny undersøgelse stiger unges stressniveau hvert år. Der findes en lang række symptomer på stress, heriblandt træthed, hovedpinde, indre uro, glemsomhed og koncentrationsbesvær.
Depression
Hvis du rammes af en depression, påvirker det hele følelsesregisteret og sænker livskvaliteten markant. Hele 500.000 danskere bliver ramt af en depression i løbet af deres liv, og hvis de ikke bliver behandlet, kan den vare flere år.
En depression kan medføre en enorm tristhed og tomhed, mens andre har svært ved at føle noget overhovedet. Symptomerne på depression varierer også, men de mest gængse tæller ekstrem træthed, lav energi, negative følelser og et ændret søvnmønster.
Kilder: Womenshealthmag.com