Vejen til gode venskaber - hele livet

Venner er vigtige, også som voksne, men jo ældre vi bliver, jo mere udfordrede bliver vores venskaber. Se, hvordan du får nye venner – og holder på dem, du har

© Anna Stokland

Der var engang, hvor det var så ukompliceret, det med venskaber. Hvor du og dine veninder alle var i samme båd. Unge, singler, studerende, Frie fugle. Men én efter én fik I enten børn, krævende job eller flyttede til en anden by. Selv hende den sjove fra gymnasiet, som altid var med på den værste, har nu mødt en kæreste, som hun har været limet til sofaen med i selskab med flettede fingre og et Netflix-abonnement.

Det kan være svært at prioritere vores venskaber i voksenlivet. Men det skal vi. For alternativet er potentiel ensomhed, og med ensomhed følger en veldokumenteret forhøjet risiko for blandt andet angst og depression, forhøjet blodtryk og en lang række andre fysiske og psykiske sygdomme.“Venner giver os et fundament og et netværk i livet, der gør, at vi ikke føler os ensomme. Derudover er venskaber identitetsskabende. Der er jo ingen, der har lyst til kun at have ti venner på Facebook. Alle mennesker er fuldstændigt bevidste om, at det er en indikation af social status at have venskaber,” siger psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der specialiserer sig i relationer. Venskaber har også den funktion, at du har nogle at dele dit indre univers og begivenheder i livet med, og de venskaber, der for alvor gør en forskel, er ifølge psykologen dem, hvor der er en emotionel kontakt og en fornemmelse af, at man er åben over for hinanden. “På det dybere plan handler det om at have et livsvidne, der følger en på godt og ondt, og på det mere overfladiske plan handler det jo om, at det er rart at have nogen at lave ting med.

Det er sjovere at gå i biografen sammen med en eller løbe en tur med en anden end at gøre det alene. Som mennesker er vi grundlæggende sociale individer. Det er så indgroet i vores dna, så det at vide, at der er nogle mennesker, som vi betyder noget for, er afgørende for vores trivsel,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

© Girls

Rigtige venner?

Det afgørende er ikke, hvor mange venner, vi har, men at vi har i hvert fald nogle få, der følger os gennem livet, hvad enten det er barndomsvenner eller venner, vi har fået som voksne. Udviklingen de senere år har dog gået i den modsatte retning, forklarer Torben Bechmann Jensen, der er socialpsykolog og studieleder på Institut for psykologi ved Københavns Universitet. “De senere år er det blevet mere og mere almindeligt at have et hav af bekendte og venskaber, der er knyttet til bestemte aktiviteter. Det kan være venner fra studiet, arbejdet eller nogen, man deler en interesse med. Til gengæld har vi færre og færre venner, som vi deler hele livet med,” siger han. Formen på vores venskaber ændres også med alderen, og de bliver mere fragmenterede eller opdelte. Også her er der sket en udvikling de senere år.

“Vores venskaber minder efterhånden mere og mere om Facebook-venner, hvor man deler ting, som man selv udlægger på en bestemt måde. I modsætning til før i tiden, hvor ens venner fulgte med i ens liv, både når det gik godt, og når det gik mindre godt, fordi de boede i nærheden eller færdedes i de samme kredse,” siger Torben Bechmann Jensen. Camilla Carlsen Bechsgaard peger på, at det før i tiden i højere grad var sådan, at man enten var venner, eller også var man ikke. Hvis man ikke var venner mere, stoppede man med at ses eller skrive breve til hinanden. Det har de sociale medier lavet om på. I dag er det lettere at vedligeholde venskaber på afstand - for eksempel via Skypemøder med din veninde, der er flyttet til London. Men den nye virkelighed kan også betyde, at overfladiske venskaber fylder mere i vores bevidsthed og liv.

“Før i tiden var det forholdsvist besværligt at vedligeholde et venskab. Man skulle ville det. Derfor var der også sjældent nogen tvivl om, hvornår folk var forsvundet ud af ens liv. I dag skaber sociale medier en usikker gråzone, hvor du nemt kan være i tvivl om, hvorvidt I har en relation. Det kan være en semi-illusion om, at I har noget sammen, fordi I liker hinandens opslag og kommenterer på hinandens billeder, men I ses egentlig aldrig,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

venskab

© Anna Stokland

Venskaber rammes af livet

Selvom det er vigtigt at følges med nogle venner gennem hele livet, kan relationer, vi skaber som voksne, også give os stor livskvalitet. Ifølge Camilla Carlsen Bechsgaard er der derfor en stor værdi i at blive ved med at få nye venner livet igennem. Det betyder nemlig, at du får mennesker tæt på, der møder dig, præcis som den, du er, lige nu og her, og ikke den, du var for tyve år siden. “Vores personlighedsudvikling er ikke statisk. Vi bliver ved med at ændre os, flytte holdninger og præferencer hele livet. Og så kan det være fastholdende og ensidigt kun at se dem, der fandt den 17-årige personlighed spændende, når den 47-årige kvinde er optaget af nogle helt andre ting,” siger hun.

Derudover vil der altid være forskel på gamle og nye venner, og de udfylder forskellige roller. “Dem, der har været der hele livet, får status som livsvidner og kan være en stor støtte igennem svære perioder - også fordi de ofte kender vores familie rigtigt godt. Mennesker, man har mødt som voksen, kan give ny inspiration, støtte til at afprøve nye sider af én selv og konsolidere en allerede igangværende personlighedsudvikling,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard. Med alderen er der da også en tendens til, at de nye venner, vi får, i højere grad ligner os selv og deler den livssituation, vi står i. Den type venskaber kalder Torben Bechmann Jensen for de funktionelle venskaber. “Der er en klar tendens til, at vi med alderen finder venner, der ligner os selv mere, end da vi var yngre. Når folk får børn, går der for eksempel som regel ikke lang tid, før de fleste af dem, de omgås, også selv har små børn,” siger han.

© Sex and the City

Det kræver nogle stærke venskaber at komme igennem især 30’erne, hvor mange af os får børn og faste job. Heldigvis er kvinder gode til at huske deres venner, og vi er sjældent i tvivl om, hvem de der 5-6 nærmeste venner er- uanset om det er en uge eller tre måneder siden, vi har drukket kaffe. De kan skifte over tid og rykke mere eller mindre ud og ind af periferien, men vi ved, hvem de er. Når de stifter familie, og voksenlivet rammer, har mænd derimod i højere grad end kvinder tendens til at glemme at pleje deres venskaber. “Det er, som om mange kvinder har en stiltiende aftale om, at det godt kan være, de ikke ses eller snakker sammen i et år, men begge ved, at de er der, og de holder forbindelsen på et ubevidst plan, fordi de ved, hvad det er for en situation, den anden sidder i,” siger Camilla Carlsen Bechgaard. Og der har kvinderne fat i noget. For en stor del af vejen til at bevare et venskab livet igennem er at sænke idealerne.

“Der findes ikke en rigtig måde at have venner på. Tidligere havde man venner på én måde, og i dag er det anderledes, men hvis vi kan blive enige med hinanden, om at det er o.k. at have venner, som man bruger til forskellige ting og i forskellige sammenhænge, og droppe idealet om, at de absolut skal kende os til bunds, er det jo fint,” siger Torben Bechmann Jensen. Udfordringen med idealet om det perfekte venskab er nemlig, at det, som med så mange andre idealer, står i kontrast til realiteterne.

© Venner

“Vi har en idé om, at hvad det vil sige at være ‘en god gammel ven’ eller 'en nær ven’, men det passer bare dårligere og dårligere med den tid, vi lever i. Sådan er det også med parforhold og familie, hvor vi har nogle idealer, som bryder sammen igen og igen. Familier opløses, og par går fra hinanden, og alligvel har vi idéen om den store romantiske kærlighed. Det er idealerne, der giver os de største problemer,” siger Torben Bechmann Jensen.

Vi skal blive ved med at vælge vores venner til livet igennem. “Det handler om at prioritere dem og prioritere dem så højt, at man vælger venskabet frem for de andre muligheder, som byder sig. Og de fleste menneskers liv hænger jo sådan sammen, at de hele tiden står over for en række valgmuligheder, hvor det bliver meget nemt at vælge vennerelationen fra og i stedet vælge det, der lige nu og her synes at være optimalt, som kæreste, børnene eller fitnesscentret,” siger Torben Bechmann Jensen. Socialpsykologen opfordrer derfor til at sætte venskabet i nogle rammer, så vi under faste aftaler sørger for at ses og lave specifikke ting sammen med faste intervaller, så venskaberne ikke løber helt ud. Det kan være en løbetur med en veninde en gang om ugen eller at holde madklub med gymnasievennerne her fjortende dag. “I modsætning til familie er venner noget, der skal tilvælges, og man er nødt til at gøre noget aktivt for at bevare dem,” siger Torben Bechmann Jensen.

ven fj

© Anna Stokland

Sådan får du nye venner – og holder på dem, du har

Brug dit netværk

Se dig om i dit netværk. Er der en kollega, nabo eller forælder til dine børns venner, du kan drikke en kop kaffe med? Er der en gymnasieveninde, du altid har savnet lidt? Du behøver ikke starte helt fra bunden for at få nye venner.

Arbejd indad

Ofte er en af de største forhindringer for nye venner dig selv. Er du introvert af natur, eller har du selvværdsmæssige issues, så opsøg en coach, prøv at bungee jumpe, eller gå til psykolog, og find frem til, hvad der holder dig tilbage.

Sæt det i system

Har du en håndfuld venner eller en barndomsveninde, du ser for lidt, så lav faste aftaler. For eksempel to årlige sommerhusture, en månedlig vin- og serieaften eller en aftale om at løbe en tur sammen en gang om ugen.

Find sammen om en interesse

Meld dig ind i en politisk organisation, lav frivilligt arbejde som for eksempel en lektieklub, meld dig til en aftenskole, hvor I deler de samme interesser. På den måde opstår venskaber mere naturligt.

Kilder: Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard og socialpsykolog Torben Bechmann Jensen.