Videnskaben har talt: Kærestepar SKAL se tv-serier sammen

Der er intet som en god omgang Netflix and chill med din udkårne – og nu har I en valid grund til at fortsætte seriekiggeriet

Undersøgelse: Kærestepar SKAL se tv-serier sammen
© Gossip Girl

Romantiske middage og museumsbesøg med din udkårne er skønt og livsbekræftende, men nogle dage er der intet, som slår en god omgang Netflix and chill.

Hvis du og din partner bruger mange timer på at se serier i fællesskab, får I her en god grund til at fortsætte: Seriekiggeri er nemlig godt for forholdet.

Forskning viser, at par føler sig tættere forbundet, når de har fælles interesser, og ifølge en ny undersøgelse kan det være noget så simpelt som en serie, I ser sammen.

Det er selvsagt en stor fordel, når par deler omgangskreds af venner og har et godt forhold til hinandens familiemedlemmer. Dog er det ikke altid muligt at opretholde fælles relationer, og i disse tilfælde gavner det par at dele medievaner; Både tv-serier, film og bøger bidrager til et tættere forhold. Årsagen skal findes i, at alle ting, I deler som par, medfører følelsen af en delt identitet, og dermed føler I jer tættere forbundet.

Selvsamme gør sig gældende, hvis du er i et langdistance forhold. Når du og din partner ikke har mulighed for at dele samme virkelighed, kan I istedet dele fiktion, og blive tættere af at tale om jeres had eller kærlighed til fiktive karakterer, og sladre om dem på samme måde, som I ville tale om virkelige venner.

Netflix, HBO og Viaplay, here we come!