Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Streetfashion Spring-Summer 2021Paris, September 2020 © Anna Stokland

10 ting, du kan lave, mens du står i kø til Corona-test

Ventetid behøver ikke at betyde spildtid. Her er 10 ting, du kan lave, mens du venter.

Julen og udsigten til (forhåbentlig) at kunne bruge lidt tid sammen med sine nærmeste har sat pres på testcentrene rundt omkring i Danmark, hvilket har resulteret i lange køer.

Skal du også have en test, kan du udnytte ventetiden til at få ryddet op i dit sind og din telefon, blive klogere på verden omkring dig eller række ud til dine nærmeste. Vi har samlet en liste med 10 produktive ting, du let kan lave, mens du venter.

  1. Husk høretelefonerne, og hør en interessant podcast. Lige nu kan vi anbefale DR-podcasten Baby på bestilling, der sætter fokus på den ukrainske rugemor-industri. Du kan finde podcasten i DR’s radio-app.
  2. Lav en digital Marie Kondo: Ryd op i din mail-indbakke, fjern ubrugte apps, og slet slørede fotos. Intet giver ro i sindet som en telefon uden masser af rod.
  3. Apropos ro i sindet kan du også udnytte ventetiden til at komme lidt på afstand af jule-jag og Corona-stress. Tag en tiltrængt pause, eksempelvis med app’en Buddhify, der for 45 kroner giver dig adgang til en masse meditationsøvelser, du kan lave on the go.
  4. Skriv en besked til dine venner og fortæl dem, at du savner dem.
  5. Surf rundt på dine yndlings-webshops, og gør verden grønnere. Når du bruger browseren Ecosia, bliver der plantet træer med det overskud, der opnås gennem søgeannoncer. App’en koster 17 kroner.
  6. Start en digital notesbog. Hoppede du med på bullet journal-bølgen, vil du med garanti elske Moleskines nye Journey-app, som er en kombineret kalender, dagbog og vane-tracker. Et abonnement til app'en koster 195 kroner om året.
  7. Brug din nye digitale notesbog til at skrive et eller flere nytårsforsæt, du vil tage med dig ind i det nye år. Du kan for eksempel lade dig inspirere af vores liste med 10 nytårsforsæt, du faktisk kan holde.
  8. Medbring en ny, god bog. Læs for eksempel Zadie Smiths Intimations, som består af seks essays, der er skrevet i de første måneder af lockdown.
  9. Læg en madplan med måltider for den kommende uge.
  10. Læs det seneste nummer af Costume i app’en Wype, hvor du blandt andet kan læse om singleliv anno 2020 og et interview med sangerinden Kwamie Liv.
Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev