
Er du vild med true crime, skal du se denne nye biograffilm
Der er blevet fundet guld frem fra gemmerne i de danske biografer – lige nu kan du nemlig komme med om bag jagten på en af Sydkoreas mest bestialske seriemordere.
AfDer skulle gå knap 30 år, fra forbrydelserne fandt sted, til en af Sydkoreas mest berygtede seriemordere endelig blev opdaget. I årene 1986 til 1991 nåede Lee Choon-jae, også kendt som 'The Hwaseong Strangler', på brutal vis at myrde 15 kvinder i alderen 13 til 70 år – men først i 2019 blev han endelig fanget og fængslet på livstid.
Lige nu kan du komme med om bag jagten på Lee Choon-jae i filmen Memories of Murder (2003), som fra i dag for første gang vises i de danske biografer. Bag filmen står ingen ringere end Bong Joon Ho, der i 2020 vandt tre Oscars for Parasite, så du kan godt glæde dig til et par nervepirrende timer i biografmørket.
Filmen kom ud, mange år før Lee Choon-jae blev anholdt, men er nu kun mere aktuel end tidligere set i lyset af Choon-jaes nylige fængsling.