Karen Blixens 5 stærke bud, der stadig holder den dag i dag

Den danske forfatterinde var forud for sin tid, og hendes tankegang og livsstil afspejler i høj grad det moderne samfund anno 2020

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag
© Getty Images

Grøn omstilling, feminisme, selviscenesættelse, slow living og globalt udsyn. Hvad der lyder som en definition af det moderne liv anno 2020, er faktisk en opremsning af karaktertræk for Danmarks mest kendte forfatterinde, Karen Blixen. Hun var en kvinde, som på mange måder var forud for sin tid og virkede for stor til sit land og for vild til sit køn.

1. Nedbrydning af kønsskel

Karen Blixen var en stærk kvindekarakter. Hun gik fra direktørfrue til selve direktøren for kaffefarmen ved foden af bjerget Ngong, da hun i Kenya i 1921 på klare opfordringer fra farmens aktieselskab lod sig separere og i 1925 skille fra sin mand, Bror von Blixen-Finicke - foruden gentagen utroskab var han ansvarlig for, at plantagen havde et voldsomt økonomisk underskud. Men også i Blixens litteratur er det ofte kvinderne, som har hovedrollen. Og modsat mændene er kvinderne ofte de handlekraftige, fordi de har modet til at følge deres inderste natur.

Museumsinspektør på Karen Blixen Museet, Anne Sofie Tiedemann Dal, peger på Syv fantastiske fortællinger som et billede på denne moderne kønsfremstilling, nærmere bestemt på den kvindelige karakter Pellegrina Leoni fra Drømmerne og den unge mand Boris fra Aben. Om Pellegrina skriver Blixen blandt andet: ‘Men hun ville have sat sin vilje op imod selve den russiske Czars og risikeret at blive sendt til Sibirien, før hun ville have gjort brud på sit eget repertoire’, mens Boris får en knap så karakterstærk beskrivelse med på vejen: ‘I tankerne så han sig selv i sin hvide uniform som en sprællemand, i hvis snore den ubønhørlige gamle dame og den ubønhørlige unge dame skiftevis trak’.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Eventyreren, aristokaten, løvefangeren. Karen Blixen byggede fortællinger op om sig selv.

© Getty Images

Imens Karen Blixen boede i Afrika, fik kvinder i Danmark stemmeret, og hjemme igen udtrykte hun både taknemmelighed og kritik over for kvindesagskampen.

“Blixen havde stor sympati for kvindernes frigørelsesprojekt og forholdt sig ofte kritisk til sin egen opdragelse, hvor hun ikke fik de samme uddannelsesmuligheder som drengene. Samtidig udtrykte hun også skepsis over for den feministiske bevægelse, fordi hun, som hun selv sagde, godt kunne lide vekselvirkningen mellem kønnene,” forklarer museumsinspektør på Karen Blixen Museet, Anne Sofie Tiedemann Dal.

Ved en kvindekongres i København i 1939 blev Blixen opfordret til at holde en båltale ved den afsluttende sammenkomst, men kunne ikke deltage. Hun holdt dog talen – med fjorten års forsinkelse. Optaget på knitrende stålbånd i 1952 i stuen på Rungstedlund og udsendt i Danmarks Radio 11. januar 1953, holdt Blixen sin berømte Båltale, hvor hun på sit helt særlige artikulerede dansk i første omgang udtrykker tvivl om sine egne synspunkters originalitet. Hurtigt lægges denne beskedenhed dog til side, og Blixen forholder sig muntert til emnet og – i vor tids ører – en smule gammeldags, når hun blandt andet pointerer forskellen på kvinder og mænds behov for orden i hjemmet.

Talen gav anledning til megen diskussion, fordi den umiddelbart kunne fortolkes som et forsvar for den kønsstereotype forståelse af manden som den aktive og kvinden som den passive. Men den tolkning er imidlertid alt for bogstavelig, mener Anne Sofie Tiedemann Dal:

“Dykker man ned i hendes tekster, ser man, hvordan Karen Blixen ofte laver perspektivforskydning fra det maskuline til det feminine. Det er slet ikke så sort-hvidt. Man kan også se hendes forsøg på at opløse de faste kategorier i hendes mange pseudonymer. Her er Blixen jo kendt for at lege med kønnet, og hun udgiver bøger under herrenavnene Isak Dinesen og Pierre Andrézel.”

Også æstetisk balancerede Blixen hele tiden mellem det maskuline og feminine. Hun gik i slacks i stedet for kjoler og nederdel og opfordrede andre kvinder til at klippe håret kort (og lære at køre automobil) for at frisætte sig selv, ligesom hun på flere billeder valgte at gemme sit hår for at få et mere androgynt look.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Forfatterinden legede med kønnene - både i sit forfatterskab og i sin stil.

© Getty Images

2. Langsom livsstil

Slow cooking, slow juicing, slow mornings, slow fashion – i de seneste år er det blevet en tendens, at vi skal til at leve i et lavere gear. En livsstil, Karen Blixen advokerede for allerede i 1957, da hun i et interview med The New York Times Book Review sagde:

“Jeg kan bedst lide, at tingene går langsomt – det er måske en af grundene til, at jeg stod på en så god fod med de sorte folk i Afrika, for jo langsommere tingene gik, jo gladere var de. Det er rigtigt, at jeg holdt af at flyve, men i en flyvemaskine mærker man ikke farten. Så hurtigt som en racehest kan løbe – mere bryder jeg mig ikke om. Men for nutidens unge er farten i sig selv – tror jeg – en fryd.”

Karen Blixen tog sig god tid til alt i sit liv på Rungstedlund. Gik i haven og plukkede bær, som hun selv lavede marmelade af, skrev et par timer hver formiddag, før hun spiste frokost, og derefter gik hun en lang tur. Ofte kunne en egentlig hurtig spadseretur ende med, at Blixen faldt i staver over nogle blomster i haven, der netop var begyndt på det afblomstringsstadie, hun foretrak. Eller hun kunne fortabe sig i firkløverplukning og komme for sent til en aftale, fordi hun på vejen var stødt på en lille kløvermark og lige måtte kravle rundt på alle fire efter en lykkebringende plante.

“De fleste, der har mødt Karen Blixen, fortæller om, at hun var helt ekstremt nærværende. Det er svært at forestille sig hende i dag med en smartphone. Jeg tror faktisk, at hun ville være en af dem, der søgte digital detox og kæmpede for, at vi skal være mere til stede i naturen end i vores telefoner,” siger Anne Sofie Tiedemann Dal.

3. Selviscenesættelse

Karen Blixen var en eminent performer, lang tid før det ord fik ben at gå på, og modsat for eksempel sin søster, der også skrev, trængte Blixen hurtigt igennem hos forlagene og medierne takket være sin evne til at promovere og iscenesætte sig selv.

Lange fjer, turbaner, tung silke, klovneinspiration, dyreprint og perler. Intet outfit på et pressefoto var tilfældigt for Blixen, der stillede skrappe krav til sine forlag om markedsføring, længe før man på universitet kunne læse det som fag. Også nutidens forståelse af influencere forstod Blixen. Dengang hed tidens it-girl hverken Blanca Miro eller Kendall Jenner, men selvfølgelig Marilyn Monroe. Derfor arrangerede Karen Blixen et møde med den ikoniske skuespillerinde og hendes mand, dramatikeren Arthur Miller, da hun var på turné i USA – og billederne af den spinkle forfatterinde med tørklæde om håret og sirlig perlekæde om halsen i dyb samtale med den blonde skuespillerinde gik verden rundt. Helt som planlagt.

Blixen var eminent til at bygge fortællinger op om sig selv. Eventyreren, aristokraten, baronessen, løvefangeren, gæstebuddet, radiotaleren og plantageejeren er alle billeder, hun fik sat på sig selv. Men mest af alt ville hun kaldes storyteller. Ikke forfatter, men historiefortæller.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Da Karen Blixen var i USA, fik forfatterinden med sin vante sans for markedsføring da lige arrangeret et møde med Marilyn Monroe.

© Getty Images

4. Internationalt udsyn

I dag er der ikke meget eksotisk ved at rejse om på den anden side af kloden, men i begyndelsen af 20’erne var det i sig selv en ekstraordinær handling. Når det så var en kvinde, der rejste ud, og ovenikøbet til Afrika, var det helt specielt. Men Karen Blixen havde fra barnsben fået internationalt udsyn. Som lille gik hun på kostskole i Schweiz, og som ung læste hun kunst i Paris, inden hun bosatte sig i Kenya i sytten år. Her mødte hun blandt andet mange muslimer (i sine tekster omtalt som muhamedanere, på det punkt kan Karen Blixen ikke kaldes moderne), og derfor læste hun koranen med stor iver. Ligeledes var hun optaget af de kenyanske traditioner, og som tidligere nævnt kommenterede hun flere gange den ro, der var i den afrikanske livsstil, og som bekom hende godt.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Modsat mange andre af sine samtidskvinder rejste Karen Blixen uden forbehold ud i verden.

© Getty Images

Da Karen Blixen debuterede med sin første bog, var det ikke i Danmark, men i USA. Hun havde lært at tale og skrive engelsk i Afrika, hvor hendes venner primært var højtuddannede britiske mænd, og da hun vidste, at hun som 48-årig debutforfatter hverken havde sproget eller kønnet med sig til at få international succes, skrev og udgav hun under det mandlige alias Isak Dinesen Seven Gothic Tales. Bogen blev en dundrende succes på både bestsellerlisterne og hos de amerikanske anmeldere, der var ved at falde bagover af begejstring. Året efter udkom Syv fantastiske fortællinger herhjemme, men den blev aldrig så populær som i det forjættede land, hvor Blixen – eller Dinesen – havde opnået stjernestatus.

Derfor drømte Blixen om at komme til USA, og i 1959 rejste hun sin sygdom til trods over Atlanten med sin forlægger på en længerevarende PR-tur, der ud over frokosten med Miss Monroe også indebar, at hun skulle sidde model for fotografen Richard Avedon. En aftale, der var kommet i stand året før, da Blixen gennem ingen ringere end forfatteren Truman Capote var blevet sat i stævne med den berømte fotograf på Hotel d’Angleterre. Capote skulle skrive teksten til Avedons bog Observations, og da den udkom i 1959, indeholdt den tre billeder af Blixen. Blandt andet et taget nedefra af forfatteren i sort pels og et af hendes hænder, hvor magerheden og de fremstående årer – til Blixens store ærgrelse – var fremhævet af Avedon via en særlig teknik. Da bogen kom frem til Rungstedlund, blev Karen Blixen bedrøvet over billederne, der slet ikke stemte overens med den superstjernebeundring, hun ellers mente at have mødt i Amerika. Hun skrev til de to ophavsmænd, at de viste mangel på generøsitet, en egenskab hun ellers i så høj grad havde mødt og sat pris på i USA.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Karen Blixen forstod med sin fremtoning og personlighed at fange omverdenens opmærksomhed.

© Getty Images

5. Klimabevidsthed

Hvis der er noget, der fylder i medierne og vores bevidsthed i disse tider, er det snakken om klima, bæredygtighed og miljøforandringer. Længe før der egentlig var tale om en grøn bevægelse, var Karen Blixen med på denne. Tilbage på Rungstedlund valgte hun at omlægge sin park til et fuglereservat for at sikre en diversitet af flora og fauna, og i 1958 holdt hun den berømte Rungstedlundtale om naturens betydning for mennesket, om trækfuglenes behov for plads og om cyklens store fordele.

“Jeg kan undertiden synes, at dansk demokrati holder hånden over de folk, som egentlig ikke behøver det, mere end over dem, som har virkelig behov derfor, jeg synes, at det holder hånden over automobilerne frem for over cyklisterne,” pointerede Karen Blixen blandt andet i talen i en tid, hvor jernhesten langtfra var den populære transportform for danskerne, som den er i dag.

Derfor vakte det også stor opmærksomhed på den nordsjællandske Strandvej, når Blixen i spadseredragt tilbagelagde sine ture på 25-30 kilometer på sin cikel. I dag anses talen som en slags grøn verdenslitteratur, så da FN holdt klimatopmøde i København i 2009, valgte Gyldendal, Rungstedlundfonden, Karen Blixen Museet og Københavns Metro at uddele 10.000 gratis eksemplarer af den store danske forfatterindes ord om naturens sårbarhed.

Karen Blixens 5 bud, der holder den dag i dag

Op på ciklen. Karen Blixen tilbagelagde mange kilometer op og ned ad Strandvejen på sin cykel.

© Walther Månnsen & Rie Nissen