Mirós Mallorca
Den verdensberømte surrealistiske kunstner Joan Miró lod sig inspirere af den spanske ø's klare lys, smukke kystlandskaber og sin tids skæve bygningsværker.
The studio of Joan Miro, Palma
© GettyImages
En lille vej snor sig op ad bakkerne ved Cala Major. Da den verdensberømte surrealistiske kunstner Joan Miró boede her, var bakkerne indhyllet i et orange, grønt og lyserødt skær fra de mange appelsintræer og vilde blomster, der udgør en stor del af det mallorcanske landskab.
I dag er bakkerne dækket af højhuse og luksusvillaer med udsigt over den krystalblå Palmabugt, men på den snørklede bjergvej ligger et monument over den uspolerede ro, som Miró fandt, da han i 1954 bosatte sig på den spanske ø. Det var her, i sit livs lange efterår i Mallorcas klare lys, at Miró især udviklede sig som kunstner, og han arbejdede med alt fra tegninger og malerier til grafik, keramik og sine store fantasifulde skulpturer, der kombinerer abstrakte udtryk og menneskelignende træk.
Joan Miró er vokset op i Barcelona, men hans mor er fra Mallorca, og som barn tilbringer den lille Miró mange sommerferier på øen hos sin mormor. Her sidder han i flere timer og tegner kystlandskaber og bygningsværker, og øen bliver det sted, hvor Miró laver de første skitser til sit livsvirke. Efter gymnasiet får Miró efter faderens ønske et job som bogholder hjemme i Barcelona, men det harmonerer ikke med hans kreativitet. Derfor tager han nogle kunstkurser, og i 1915 bliver han uddannet på Francisco Galís kunstskole.
Som 27-årig drager han til Paris – tiltrukket af det surrealistiske og kubistiske kunstmiljø – og i byen stifter han bekendtskab med flere af tidens store internationale kunstnere, blandt andre landsmanden Pablo Picasso. Igennem sine år i Paris bevarer Miró dog tilknytningen til Mallorca, hvis særlige lys han husker fra barndommens ferier. Han bruger derfor mange af sine sommerferier på øen, og i 1929 gifter han sig med den mallorcanske kvinde Pilar Juncosa.
Der er pletter af klar maling på gulvet rundt om de mange staffelier, penslerne står i vand og klar til brug, og på væggene hænger avisudklip, tegninger og farverig graffiti, der er Mirós skitser, som han tegnede direkte på væggene. Mirós atelier på Mallorca er efter kunstnerens eget ønske bevaret præcis som dengang, han levede og arbejdede der.
1/2
©
GettyImagesJoan Miró fotograferet foran et af sine store vægmalerier.
2/2
©
GettyImagesKunsten lever videre
I 1954, som 68-årig, slår han sig permanent ned på Mallorca af hensyn til både sin kunst og sit helbred. Og begge dele viser sig at have umådeligt godt af det klare lys, Middelhavets havluft og ikke mindst det rummelige mallorcanske miljø, der giver Mirós kunstneriske arbejde ny kraft.
Han bygger det atelier, han længe har drømt om, hvor han kan udfolde sig i den helt store skala. Til det formål hyrer han arkitekten og vennen Josep Lluís Sert, der blandt andet har udtænkt den arkitektoniske plan for Barcelonas byudvikling tyve år tidligere. Da atelieret to år efter står færdigt, åbnes en ny kritisk bevidsthed i Mirós arbejde.
Mallorca giver ikke blot kunstneren den ro, han har manglet i Paris, men især den fysiske plads, han aldrig før har haft. Her bygger han sine store skulpturer og har for første gang mulighed for at pakke alle sine kasser og værker ud, så han selvkritisk og grundigt kan gennemgå hver enkelt. Flere gange river han sine gamle malerier i stykker. Øen er øjensynligt præcis lige så god for hans helbred, som han havde forestillet sig, for han fortsætter med at arbejde helt indtil sin død som 90-årig.
Inden sin død danner han fonden Fundació Pilar i Joan Miró a Mallorca med sin kone Pilar, hvorigennem de donerer huset, værkstederne og flere tusinde kunstværker til myndighederne i Palma de Mallorca.
I dag står Mirós atelier således åbent for enhver interesseret. Præcis som det så ud dengang. Når man besøger atelieret, virker det, som om Joan Miró blot er gået ud for at hente en kop kaffe og kan komme tilbage hvert øjeblik og kaste sig over et af de adskillige værker, han foretrak at arbejde på samtidigt.
