Nye gadgets, der vil blæse dig bagover
Fra verdens smarteste hårtørrer til højtalere, der er lige så smukke som kunst: Her er seks af de sejeste gadgets på markedet, som du med garanti vil have i dit hjem
AfDer kommer hele tiden gadgets til, der har nye funktioner, som gør livet lidt smartere for os.
Fra smartphones til innovative stylingredskaber og højtalere: Her er de nye gadgets, du skal kende.

Dyson Supersonic hårtørrer
Hårtørreren fra Dyson har vundet Danish Beauty Awards 2017, og det med god grund.
Det innovative design har rykket motoren ned i håndtaget, hvilket er resulteret i et enkelt ydre. Udover et nyt udseende, er hårtørreren opgraderet med den nyeste teknologi, så det er muligt at tørre håret langt hurtigere.
Hvis du har brug for stylingsredskaber, som for eksempel en diffuser, er det let at sætte sammen med hårtørreren, da delene er udstyret med en magnet, der holder det hele sammen.
Derudover kontrollerer hårtørreren lufttemperaturen løbende, så du ikke risikerer at skade dit hår, hvis du får mundstykket for tæt på.

Urbanears Connected speakers
De nye højtalere fra Urbanears har et minimalistisk design, der passer ind i de fleste skandinaviske hjem. Displayet er sparret væk, og højtalerne er således kun udstyret med et enkelt styresystem.
Du kan i stedet kontrollere højtalerne fra din smartphone, da de er udstyret med et wi-fi system, så du kan styre musikken fra alle hjemmets kroge.
Designet kommer i seks forskellige farver, samt to størrelser og prisniveauer.

Asus Zenfone 4 Pro
Den nye Zenfone 4 Pro fra Asus er som at tage dit spejlreflekskamera med i lommen. Kameraet bliver en vigtigere og vigtigere del af vores smartphones, hvilket er tydeligt i prioriteringen hos den nye Zenfone.
Udover at indeholde alle de nødvendige funktioner, er telefonens kamera af den nyeste og mest innovative teknologi, der gør fotograferingen til en leg. Selvom du vil tage et billede af et objekt i bevægelse eller i mørket, er du garanteret et resultat ud over det sædvanlige.

Philips Hue
Med det nye system fra Philips bliver det muligt for dig at styre al lys i dit hjem via en app. Det lyder måske omfattende, men det eneste, du skal gøre, er at udskifte dine normale pærer til en Hue-pære og koble din smartphone til systemet.
Med Hue-systemet kan du for eksempel vælge, om du vil have et varmt lys, der passer godt til hyggelige stunder, eller et køligere lys, der er ideelt til koncentration og arbejde. Eller du kan vælge at blive mødt af et lyst hjem, når du træder ind ad døren, samt blive vækket langsomt af lys, der gradvist bliver stærkere.

Louis Vuitton Table clock tambour all black
Siden smartphones er blevet en uundværlig del af vores tilværelse, er ure i indretningen blevet mere sjældne. Det vil Louis Vuitton ændre, og i den forbindelse har luksusmærket skabt et eksklusivt ur i et stilrent design, der vil pynte i alle hjem.
Table clock tambour all black udspringer fra det populære armbåndsur af samme navn og viser tidszonen i to lande ad gangen.

Bang & Olufsen Beosound Shape
Med det nye design fra Bang & Olufsen går din højtaler fra et være en uklædelig nødvendighed til dekoration på linje med et vægmaleri.
Højtalernes innovative design hænger på væggen og ligner mest af alt et stykke kunst. Du kan selv skræddersy højtalerne, så de passer perfekt til dit hjem – både i forhold til indretning og den bedst mulige lyd.
Tilslut din telefon til systemet, læn dig tilbage, og nyd din favoritmusik i højeste kvalitet.
Højtaler, Bang & Olufsen Beosound shape priser fra ca. 25.000 kr.
