Rygtebørsen koger: Sex and the City 3 bekræftet

Et amerikansk magasin beretter, at alle 4 skuespillerinder har skrevet kontrakt og er klar til en 3. spillefilm

© Sex and the City

De sidste år har været spækket med rygter om nyt fra Sex and the City, men det seneste synes at være mere konkret.

RadarOnline beretter, at alle fire skuespillerinder har skrevet kontrakt og er klar til at lave en tredje spillefilm. Vi håber virkelig, at den er god nok, for det ville være lidt af et julemirakel!

“Aftalen er i hus, og manuskriptet er godkendt af alle kvinderne,” har en kilde eftersigende fortalt Radar.

Sarah Jessica Parker satte selv skub i rygterne, da hun i slutningen af september udtalte, at en tredje film bestemt ikke var usandsynligt, eftersom ingen af de fire skuespillerinder var imod at lave mere Sex and the City.

Det nye år bringer forhåbentlig flere oplysninger om en potentiel genforening. Fortsættelse følger …