April måned på Costume.dk

Glæd dig til vores store fest- & bryllupstema, alle de forskønnende forårsguides og en helt ny sektion på Costume.dk

© Portræt, Trine Oehlenschlæger Joensen af Josephine Svane // Stol, Ikea // Buksedragt, Valentino // Densifique sérum jeunesse, Kérastase // Clutch, Edie Parker

På Costume.dk er vi kommet i forårsstemning, og det betyder blandt andet, at vi ser frem til nogle af sæsonens festlige lejligheder som bryllupper, konfirmationer, fødselsdage og andre store fester. First on our mind er, hvad vi skal tage på, og derfor bruger vi måneden på at støvsuge nogle af de bedste webshops for festlige forårsfund, som vi guider dig til at style. Måneden står nemlig på fest- & bryllupstema.

Da solen er blevet stærkere og varmere udenfor, hjælper vi også dig med at blive forårsklar med guides til solcremer, hårfjerning og selvbruner, og så ser vi på nogle af sæsonens største hårtendenser.

Det er også i april måned, at vi kan løfte sløret for en helt ny og spændende sektion her på Costume.dk, som kommer i forlængelse af vores udvidelse med Costumebeauty.dk og Costumeliving.dk – du kan godt glæde dig.

De kærligste forårshilsner

Trine Oehlenschlæger Joensen

Webredaktør