Olivia Nepper Winther

Journalist, 29 år

1. marts 2019

Mail: Oliviaw@costume.dk

Uddannelse: Cand. Mag. fra Roskilde Universitet

Hvem er din favoritdesigner?

“Hvis jeg havde råd, stammede alle mine accessories fra Marni. Deres tasker, sko, solbriller og sandaler mikser det grove med det lette, det maskuline med det feminine. I gennem mit job er jeg så heldig ofte at mødes med de yngre talenter på den danske designscene, og her laver især Cecilie Bahnsen og Emilie Helmstedt tøj, jeg sukker efter. De er vidt forskellige, men begge vanvittig dygtige til deres håndværk og til at bygge et univers op. Og så mestrer de begge kjoler, som er mit favorit item.”

Det gør mig glad

“Min datters latter, dans med mine veninder, rejser i Italien, havbad, god litteratur, kys, vietnamesisk mad, løbeture og at komme lidt for sent i seng en hverdagsaften, fordi jeg drikker vin og snakker med min kæreste.” 

Hvilken kendt person ville du helst spise middag med?

“Pippi Langstrømpe. Som barn kunne jeg aldrig få nok af at høre om den bom-stærke og sympatiske Pippi i Villa Villakulla. Hun er stadig en af mine store helte, der giver guldmønter til tyveknægte og kun starter i skole for at kunne få sommerferie. Pippi skøjter som en del af gulvvasken og spiser spaghetti med en saks. Den slags hverdagsleg håber jeg også at kunne skabe i min (forholdsvis nye) lille familie.” 





Måske er du interesseret i...

Gør som 24.000 andre

Seneste