Er du Danmarks næste internationale model?

Kom til åben modelcasting i Salling, når Unique Model Search i samarbejde med Costume.dk indleder jagten på Danmarks næste internationale model

Modelbureauet Unique er på jagt efter Danmarks nye topmodel. Er det dig?

I samarbejde med Costume.dk inviterer Unique Models til åben modelcasting i Salling, som en del af modelkonkurrencen Unique Model Search.

Modelbureauet leder efter unge talenter med potentiale til at få en international modelkarriere på linje med en af konkurrencens tidligere vindere, Solveig Mørk, der også er kampagnepige for dette års modelcasting.

Solveig har i dag hjemme i New York og arbejder som succesfuld model for store brands som Victoria's Secret og Guess samt magasinet Sports Illustrated.

Solveigs succes kommer ikke bag på Jacqueline Friis Mikkelsen, direktør i Unique, for de danske modeller har nemlig en helt særlig appel i udlandet:

“De danske piger har en særlig udstråling, som der er stor efterspørgsel på i den internationale modeverden. Topmodeller som Freja Beha, Josephine Skriver, Solveig Mørk og Louise Mikkelsen har et klassisk udtryk med en skarp kant, der appellerer til de store modebrands. Vi leder efter unge piger med globalt potentiale,” udtaler Jacqueline Friis Mikkelsen.

Lyder livet som model lyder som noget for dig og er du en kvinde mellem 15 og 22 år?

Så kom til casting enten i Salling Århus 9. oktober klokken 16-18 eller Salling Aalborg 10. oktober klokken 12-14.

Der vil være lækre goodiebags til de første 100 modelaspiranter med lækre ting fra Sallings leverandører og det nye Costume.

Desuden er der mulighed for at møde Louise Mikkelsen, vinder af Danmarks Næste Topmodel, som deler ud af sine bedste modeltips til at posere og gå catwalk.

Alle der får taget et billede er samtidig med i konkurrencen om at vinde en fotosession med Salling, som bliver offentliggjort i Costume.