“Fuck det, det er pels, det er smukt, darling”

At lave så store ændringer kræver at have fuld kontrol over sit mærke. At have sit eget mærke kræver erfaring. I 1997 blev Stella McCartney kreativ direktør i det franske modehus Chloé og overtog posten fra Karl Lagerfeld, der rimelig uentusiastisk udtalte:

“Chloé skulle have valgt et stort navn. Det gjorde de også, men inden for musik, ikke mode. Lad os håbe, at hun er lige så talentfuld som sin far.”

Av. Men miss McCartney havde talent og trådte ud af sin fars skygge og ind i modeverdenen. I 2003 opstartede hun sit eget mærke, der i dag er ejet af gruppen Kering, hvor Gucci og Saint Laurent også hører til.

Der findes 17 Stella McCartney-butikker rundt om på kloden, og mærket kan købes i over 50 lande. Det havde få spået i begyndelsen, hvor bæredygtig mode var langt, langt fra normen. Men hvordan får hun sine kollektioner til at være så lækre uden brug af læder og pels og med øko-stoffer? Og hvorfor?

Øko er ikke lig med grim

Man kan sige, at Stella McCartney har det med hjemmefra. Hendes mor var fotograf og dyreaktivist, og hendes far (der vist ikke behøver en nærmere introduktion) har sammen med Stella lavet bevægelsen Meatfree Mondays.

“Jeg voksede op som vegetar på en økologisk gård på landet i England, så det kom meget naturligt til mig. Beslutningen om ikke at bruge læder eller pels handler ikke kun om, at jeg ikke spiser dyr, eller at jeg ikke synes, at millioner af dyr hvert år skal dø for modens skyld. Det handler også om, at jeg tror på forbindelsen mellem pels, læder og miljøet. Der er en stor forbindelse.”

Forbindelsen er den store forurening af luften og vandet, der kommer fra køer. Desuden bliver et pænt areal skov ryddet for at gøre plads til dem. Derfor er det intet ægte læder i kollektionerne, ligesom der heller ikke er pels.

Da hun tidligere på året fandt ud af, at hendes uldvar resultatet affåremishandling, stoppede hun omgående samarbejdet med forhandlerne.

Både pels og læder er falsk. I stedet bliver de lavet af fibre, som designteamet får til at ligne det ægte. Herudover er alle materialerne økologiske så vidt, det kan lade sig gøre, og både farverne og stoffet er lavet i et forsøg på at skade jorden mindst muligt.

Samtidig er det mærkets udfordring, fordi mange bæredygtige materialer ikke lever op til den luksuriøse standard. Stella McCartney forsøger alligevel at gøre det bedre kollektion efter kollektion af denne årsag:

“Mit job er at lave smukke, luksuriøse ting. Jeg elsker, at folk kommer ind i butikken og slet ikke ved, at det er bæredygtigt eller imiteret læder. Det er den største udfordring, at folk ikke skal bemærke det,” skriver hun.

For ingen køber en kjole, bare fordi den er god for jorden. Den skal være lige så smuk som sine konkurrenter.

“Jeg synes ikke, at ting skal være grimme, bare fordi de er økologiske. Hvorfor kan de ikke også være smukke? Du kan ikke bede en forbruger om at gå på kompromis. Du kan ikke sige 'her er en jakke, der ser forfærdelig ud, men den er økologisk, og her er en meget smuk jakke, der er billigere, men den må du ikke købe, for den er ikke økologisk.”

Ikke hellig, ikke perfekt

Det lyder alt sammen så godt, og det er det også. Men Stella McCartney er ikke hellig. Hun ved godt, at både hun og mærket kan gøre det bedre.

“Jeg er bestemt ikke perfekt, og jeg tror ikke, at jeg er perfekt i mit job. Hvis jeg var det, ville jeg have 20 ting i 20 butikker i England, og vi ville ikke sælge dem i udlandet, fordi vi skulle holde det lokalt, og jeg ville bo på min gård. Når vi kan gøre ting bedre, gør vi det. Vi gør det, vi kan og får det til at ske.”

Du kan læse mere om Stella McCartney og andre kendtes mærkesager i Costumes novembernummer, der er på gaden i morgen, torsdag 8. oktober. Se mere om designerens principper og shop tøjet på Stellamccartney.com.