
“Fuck det, det er pels, det er smukt, darling”
Stella McCartney er træt af modebranchens tanker om brugen af dyr i mode. Her er et portræt af den bæredygtige designer
AfDet var ingen sjældenhed, at Kate Moss og Naomi Campbell gik ned ad en catwalk i midten af 90'erne. Faktisk var det mere reglen. I 1995 gjorde de det dog som en vennetjeneste – og i noget ganske nyt på det tidspunkt: bæredygtigt og dyrevenligt tøj.
Designeren og veninden bag tøjet var (den dengang ukendte i modebranchen) Stella McCartney, og kollektionen var hendes afslutning på den prestigefyldte designskole Central Saint Martin i London. Hun var på vej ind i en branche, hun havde tænkt sig at lave om på. En branche, hun ikke følte, gjorde nok.
“Det virker, som om modeindustrien er den sidste industri på jorden til at behandle etik. Det er noget, jeg hader ved min branche. Nogle gange får du tanken, at alle de her designere sidder oppe på den høje hest og kigger ned på de dødelige og siger: 'Fuck det, det er pels, det er smukt, darling!'” skriver designeren på sin hjemmeside.
Øko er ikke lig med grim
Man kan sige, at Stella McCartney har det med hjemmefra. Hendes mor var fotograf og dyreaktivist, og hendes far (der vist ikke behøver en nærmere introduktion) har sammen med Stella lavet bevægelsen Meatfree Mondays.
“Jeg voksede op som vegetar på en økologisk gård på landet i England, så det kom meget naturligt til mig. Beslutningen om ikke at bruge læder eller pels handler ikke kun om, at jeg ikke spiser dyr, eller at jeg ikke synes, at millioner af dyr hvert år skal dø for modens skyld. Det handler også om, at jeg tror på forbindelsen mellem pels, læder og miljøet. Der er en stor forbindelse.”
Forbindelsen er den store forurening af luften og vandet, der kommer fra køer. Desuden bliver et pænt areal skov ryddet for at gøre plads til dem. Derfor er det intet ægte læder i kollektionerne, ligesom der heller ikke er pels.
Da hun tidligere på året fandt ud af, at hendes uldvar resultatet affåremishandling, stoppede hun omgående samarbejdet med forhandlerne.