Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Stella McCartney boykotter uldfarm

Den engelske designer og dyreaktivist, Stella McCartney, boykotter argentinsk uldfarm efter PETA kunne rapportere en foruroligende video derfra

Det er kun nogle uger siden, at Jane Birkin bad Hermés fjerne sit navn fra Birkin-tasken, da PETA (People for the Ethical Treatment of Animals) kunne offentliggøre en rapport, som viser krokodillegårde fra blandt andet Texas, hvor krokodillerne ikke har ordentlige forhold. Nu råber Stella McCartney også op for dyrevelfærden.

Stella McCartney har altid være frontkæmper for dyrerettigheder og nægter at bruge hverken skind eller pels i sine designs. Nu meddeler den engelske designer, at hun boykotter en farm i Argentina, hun har fået uld fra, efter at PETA nu kunne fremvise en foruroligende video (BEMÆRK: Voldsomme billeder!) fra farmen.

Stella McCartney postede følgende to opslag på sin Instagram,

“Jeg er meget ked af at rapportere, at vi har måttet ophøre vores sourcing af noget af vores bæredygtige uld fra Ovis 21 i Patagonien. Stedet blev født som et fantastisk initiativ for at hjælpe med at beskytte en million hektar truede græsarealer i Patagonien samtidig med at have dyrevelfærd for øje. Desværre, efter udførelse vores egen undersøgelse i Argentina, efter meget foruroligende optagelser, fra de gode fyre hos @officialpeta, fandt vi ud af, at 1 ud af de 26 ranches, vi fik bæredygtigt uld fra, mishandlede sine får. Det er én for mange.”

Hun tilføjede i et andet indlæg:

“Som en designer, der byggede et brand på ikke at bruge læder, pels eller dyreskind i mine designs, kan jeg ikke tolerere det! Jeg er ked af nyheden, men mere målrettet end nogensinde for at kæmpe for dyrs rettigheder i mode, og endnu tættere, overvåge alle involverede i denne branche for ikke at tage flere uskyldige liv. Vi kigger også på vegansk ‘uld’, og i samme omgang kan vi udvikle og indarbejde avancerede alternativer til læder og pels i årenes løb.”

Følg designerens Instagram og se opslagene her.

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev