
Balenciaga har fundet deres nye kreative direktør
Vetements-designeren Demna Gvasalia træder i Alexander Wangs fodspor som den nye kreativ direktør for modehuset Balenciaga
AfOverraskende valg
Navnet Demna Gvasalia klinger måske ikke ligeså velkendt, som Balenciagas tidligere kreative direktør, Alexander Wang. Den georgianske designer er da heller ikke ligeså berømt som sin forgænger, men ikke desto mindre et åbenlyst talent, der ikke bare er den kreative drivkraft bag mærket Vetements, men også har arbejdet for blandt andre Louis Vuitton og Margiela. Nu, få dage efter Alexander Wang viste sin sidste kollektion for Balenciaga til Paris Fashion Week, kan Demna Gvasalia desuden kalde sig kreativ direktør for modehuset.
Læs alt om Alexander Wangs afgang fra Balenciaga her
Måske overraskende – taget de problemer, det angiveligt gav for Alexander Wang – fortsætter Gvasalia sideløbende med sin højtstående stilling hos Balenciaga med at designe for sit eget brand, Vetements. Dog har såvel Balenciaga som Vetements hjemme i Paris, hvorfor Gvasalia slipper for at pendle mellem New York og den franske modeby, hvilket ifølge Vogue.co.uk var det helt store issue for Wang.