Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Shop løs af danske Designers Remix' cool, feminine og edgy designs i den nye butik i Aarhus.

Designers Remix åbner butik i Aarhus

Danske Designers Remix åbner butik på Store Torv i Aarhus

Tidligere dette forår har Stylepaste, Wood Wood og By Malene Birger åbnet butikker i Aarhus, og nu åbner endnu en butik i Smilets By. Fredag 13. maj åbner Designers Remix nemlig en stor butik på Store Torv 6. Butikken bliver på 270 kvadratmeter, og inspirationen til indretningen er hentet i Palais Royal i Paris, en af chefdesigner Charlotte Eskildsens yndlingssteder:

"Jeg er dybt facineret af Palais Royal (palads med have i Paris, red.). Her hersker den ypperligste traditionelle pariserånd med mondæne historiske bygninger kombineret med moderne kunst. Jeg er kommet der, siden jeg var barn," siger Charlotte Eskildsen.

Butikken på Store Torv er enkelt indrettet med et miks af nordiske toner og et french touch. Materialerne i butikken består blandt andet af industribeton, lyst skandinavisk træ og håndslebet stål med sølv- og guldoverflader.

Designers Remix, Store Torv 6, Aarhus.