Ganni åbner ny butik i Illum

Danske Ganni er ikke til at komme uden om dette efterår, og nu er de også klar med ny eksklusiv butik i Illum

Det går godt for danske Ganni, som er populær som aldrig før. Brandet har i år blandt andet haft et eftertragtet samarbejde med smykkedesigneren Sophie Bille Brahe, og nu åbner de også en ny og overdådig butik i luksuscentret Illum.

Psst ... Se hele hele Ganni x Sophie Bille Brahe-kollektionen her

Butikken er designet af den svenske arkitekt, Andreas Bozarth Fornell, som tidligere har arbejdet med blandt andre Acne Studios og Opening Ceremony. Hans personlige stil er kendetegnet ved less is more-princippet, og du kan forvente dig en butik, der vil gøre din shoppeoplevelse ekstra gennemført.

Butikken, som bliver 50 m2 stor, vil blive indrettet med spejllofter og vægge, samt smukke vintage møbler. Derudover vil der være rosafarvede spejl-rumdelere, og flotte lamper i klare, gule nuancer.

Den nye, flotte butik åbner dørene i Illum den 22. oktober, og er placeret i damemode-afdelingen i Illum.

FÅ DE SENESTE NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE – TILMELD DIG COSTUMES / STYLISTAS NYHEDSBREV HER