Henrik Vibskov designer velgørende T-shirt
Henrik Vibskov og kunsteren HuskMitNavn har hver designet en sød T-shirt til børn til fordel for Red Barnet
I den seneste tid er flygtningesituationen spidset til, og medierne har rapporteret fra sidelinjen, mens børn og familier flygter fra krig i deres hjemland.
Det har inspireret designeren Henrik Vibskov og kunsteren HuskMitNavn til at hjælpe Red Barnet. De har hver især lavet en illustration, som er blevet trykt på T-shirt, der sælges til børn.
“Det er vigtigt, at vi hjælper folk, der flygter fra krig og kaos – især børn, som vi alle, uanset politisk standpunkt, bør være enige om, skal have trygge vilkår," udtaler Henrik Vibskov.
Psst ... Du kan også hjælpe flygtningene gennem Costumes velgørende tøjauktion.