
Ny film om Grace Coddington
En ny film om den tidligere model, og nu creative director for amerikanske Vogue, Grace Coddington, er på vej – og der er lagt op til et stort hit
AfAmalie H. Bendixen
Grace Coddington, der er kreativ direktør på amerikansk Vogue, udgav i 2012 bogen Grace: A memoir, hvor du bliver taget med på en rejse gennem hendes imponerende liv som både model og kreativ direktør – og nu har den 74-årige tidligere model afsløret, at bogen bliver til film.
Det er ikke første gang Grace Cuddington er med i en film. Hendes navn kom nemlig for alvor frem igen efter en pause, da hun medvirkede i dokumentarfilmen The September Issue fra 2009 om hendes tætte samarbejde, og ofte anspændte forhold, til Vogues chefredaktør, ikoniske Anna Wintour.