Pharrell sætter sit præg på Stan Smith

I dag lanceres unikke Adidas Stan Smith sneakers - håndmalet af selveste Pharrell

Tidligere i år blev det offentliggjort, at Pharrell Williams indgår et samarbejde med Adidas Originals (læs mere her), og nu er første del af partnerskabet overraskende klar. Pharrell har nemlig været kunstnerisk og håndmalet 10 par Stan Smith til de aller hurtigste købere og fans.

Det bliver ikke let at få fat i dem, men sådan skal det jo også være med de rigtig fede sneakers. De kan nemlig kun købes i luksusbutikken Colette Paris. Hver sko kommer i et begrænset antal størrelser, så der er kun happy feet til de første i køen. Hvis du lige er i Paris ved siden af Colette klokken 11 i dag, når de kommer ud, så køb lige et par med til os tak.

Pris: 500 euro (ca. 3.730 kr.)