Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Se den nye & Other Stories-festkampagne

Se med her, hvor vi viser et udvalg af de smukke billeder fra & Other Stories' nye smukke og lidt utraditionelle kampagne

& Other Stories er ikke bare gode til at indgå i det ene spændende samarbejde efter det andet, de er også altid på forkant med nye og alternative tiltag, og er ikke blege for at udfordre det traditionelle syn på mode. I august lancerede de en kampagne, med transkønnede modeller, og nu udfordrer de modebilledet endnu en gang.

& Other Stories har nemlig i forbindelse med deres festlige nye kollektion, Celebration, lanceret kampagnen The Dinner Party, som er en fejring af inspirerende og talentfulde kvinder verden over. Det svenske brand inviterede en række nøje udvalgte kvinder til selskab i deres atelier i Stockholm, og det er der kommet en række smukke billeder ud af, som du kan se et udvalg af her.

De inviterede var Eveline Hall, Helene Billgren, Harriet Calo, Christine Morozzi, Liesbeth in’t Hout, Jans Possel og Viktor Lazlo, og deres forskellige talenter rækker fra dans, journalistik, jazz-musik, og meget mere. Det de har til fælles er, at de alle besidder et stort talent og kan være et forbillede for alle andre kvinder verden over – og så er de heller ikke helt unge længere.

Det er ikke længere helt kontroversielt, at bruge modeller med lidt mere erfaring: Céline spredte stor begejstring, da de valgte den ikoniske 80-årige Joan Didion som deres nye muse, og i september fortalte vi, at den 59-årige Yasmina Rossi er på toppen af sin modelkarriere på trods af sin alder.

& Other Stories ønsker med deres nye kampagne at sprede mere diversitet ved at ære stærke kvinder, og fremhæver her vigtigheden i, at vise forskellige perspektiver på forståelsen af mode.

Psst … Se de mest kontroversielle kampagner nogensinde her

På billederne ses de smukke kvinder i den nye kollektion fra & Other Stories, som netop er landet i butikkerne og online.

DET SENESTE NYE DIREKTE TIL DIG

Mere om Modenyheder? Få Costumes nyhedsbrev